Indokina rundt del 1

11 oktober til 20 oktober 2006

Bangkok - Huay Xai - Mekong sejlads - Pakbeng - Luang Prabang - Vientiane

 

Buddha statue, Royal Palace, Bangkok

Buddha statue, Royal Palace, Bangkok

 

 

Denne tur var lavet på opfordring fra Grethe og Jørgen Pørksen, som tidligere havde rejst med mig, og som ønskede at komme til Vietnam.

Så jeg planlage turen til at gå igennem de 4 vidt forskellige lande, Thailand, Laos, Vietnam og Cambodia. Cambodia var det eneste land jeg ikke tidligere havde besøgt, og jeg ville utrolig gerne se de verdens berømte Angkor Wat templer. På turen var vi 8 i starten og endte med 10 da nogle stødte til undervejs, alle var venner og som havde rejst med mig tidligere til Latinamerika.

 
Onsdag d. 11 oktober

Billund - Bangkok, Thailand

Vi fløj ud af Billund med den nye KLM forbindelse til Amsterdam, der havde vi et par timers ventetid, inden vi fløj videre med China Airlines imod Bangkok hvor vi landede næste morgen. China Airlines kan varmt anbefales, fin service og det var på tidspunktet den billigste forbindelse der var til Bangkok.

Grethe, John og Regitze Royal Palace, Bangkok

Grethe, John og Regitze Royal Palace, Bangkok

 

 

Royal Palace, Bangkok

Royal Palace, Bangkok

 

Royal Palace, Bangkok

Royal Palace, Bangkok

 

  Torsdag d. 12 oktober

Bangkok, Thailand

Vi ankom tidlig morgen ca. 06.30, hvor vi blev hentet af chauffør fra New Road Guest house, Jysk Rejsebureau hotel i Bangkok. Efter en times kørsel ind igennem morgen myldret ankom vi til det lille guest house. Her fik vi morgenmad, og mødtes med Helene, Jyttes datter som er i praktik et halvår på den danske ambassade. Så det var stor glædes gensyn imellem mor og datter.

Vi tog så en langbåd op af floden Chao Phraya til Grand Palace, hvor vi brugte et par timer på det rigt udsmykkede gamle palads og dets templer, derefter frokost på lille lokal restaurant, med fantastisk god Thai karry. Den korte gåtur ned til Wat Pho, med den imponerende liggende Buddha. Her havde jeg læst at man kunne få byens bedste massage, og ganske rigtig det var det bedste massage vi fik under hele turen. Inde i Wat Pho har de en massage skole, hvor man kan vælge imellem forskellige typer massage. Jeg fik en punkt massage, som nok er det bedste massage jeg nogensinde har fået, og så til 20 kr. for en halv time.

 

Derefter tilbage til floden, og vi legede en langbåd til at sejle os op igennem klongerne, Bangkoks mange små vandveje. Midt på turen kom der den største tordenbyde, så vi var nød til at søge ind på land under et halvtag, alle var våde fra inderst til yderst. Det lovede ikke godt for turen, men det vidste sig at den byge blev den eneste vi fik på de efterfølgende 4 uger.

Om aftenen tog Helene os med på natmarkedet, hvor der var en masse madboder, rundt om en stor overdækket spisesal, med en stor scene for den ene ende hvorfra der blev spillet Thai popmusik. Man købte først mad kuponer, hvorefter man kunne gå rundt til de forskellige boder og vælge udfra billeder hvilke retter man ønskede, lækkert sted til ingen penge. Ved siden af madmarkedet var der et stort turist marked, hvorfra man kunne købe alt hvad man havde brug for af souvenirs på en Asien tur. Vores tur var først ved at starte så indkøbene var små.

 

 

Royal Palace, Bangkok

Royal Palace, Bangkok

Lokale købmænd, klongerne Bangkok

Lokale købmænd på klongerne,  Bangkok

 

Teknologiens fremskridt, Royal Palace, Bangkok

Teknologiens fremskridt, Royal Palace, Bangkok

 

  Fredag d. 13 oktober

Bangkok, Thailand

Vi tog ud til Vimanmek Palace, som er et stort teaktræs hus, som tidligere var hjem for de Thailandske konger. Et flot vinkelformet hus, med en flot park omkringliggende, derfra gik vi igennem parken over til den stor Tronsal, som indvendigt fuldstændig lignede en Europæisk katedral, på nær at Buddha'er  var afbildet på lofterne, i stedet for Jesus. Så tog vi ind for endnu en gang massage i Wat Pho, denne gang en hel time, skønt skønt skønt. Da vi så ville tage en tuk tuk hjem, ville de kun have lidt penge, men til gengæld kører os kort forbi en skrædder, uden købe træng. Vi ville helst være fri men det var den eneste måde de ville kører med os. Da vi så endelig kom frem til skrædderen, og guldsmeden, og ikke ville købe noget, ville de ikke kører os hjem, så lang næse, men penge fik de ingen af, men vi tog derefter en Taxi.

Aftenen stod på luksus Japansk sushi, på en af Helenes stam restauranter. Det var imponerende en kvalitet, og mængde man her fik for pengene.

 

Lørdag d. 14 oktober

Bangkok - Chiang Rai - Huay Xai, Laos

Op klokken 04 for at kører til lufthavnen, hvor vi skulle flyve med Air Asia op til Chiang Rai i det nordlige Thailand klokken 06.30. Klokken 8 ankomst i Chiang Rai, hvor jeg lejede en minibus, til at kører os op til den gyldne trekant, og videre til Chiang Khong hvor vi skulle krydse grænsen.

Turen op til den gyldne trekant tog et par timer, af ny god vej. Vejret var flot, og vi havde stedet helt for os selv, ikke en turist i miles omkreds.  Stedet havde ændret sig siden jeg var her for 6 år siden, nye monumenter var sat op, og et tempel på kanten af Mekong floden. Den gyldne trekant kaldes stedet hvor Mekong floden er grænsen til de 3 lande, Myanmar - Laos - Thailand. En god times kørsel syd herfor er grænsebyen Chiang Kong, hvor vi får vores Thailandske udrejse stempel, hvorefter vi lejer en lille kano til at sejle os over floden, ud af Siam og ind i Indokina, som det står på porten. Over til Huay Xai i Laos. Her ankom vi i middagsheden, hvor vi skulle udfylde en del forskellige indrejse papirer, for at få visumet på grænsen. Jeg havde læst om nogle billige hytter i udkanten af byen, så rygsækken på ryggen og så derud af i heden. Desværre da vi kom derud, et skønt sted, var alt optaget af en kommende gruppe, Topas fra Danmark, pudsigt. Men den flinke ejer, der allerførst sørgede for en kold øl til os, havde noget familie med hotel inde i byen, og der var der plads, dobbeltværelse til US$ 5, han kørte os derind på ladet af hans pick up, og vi aftalte at mødes senere på eftermiddagen, for at kigge på bådene i havnen, til vores sejlads dagen efter ned af Mekong floden.

 

 

Gruppen ved monument, Gyldne Trekant, Nordthailand

Gruppen ved monument, Gyldne Trekant, Nordthailand

 

Tempel ved den Gyldne Trekant, Nordthailand

Tempel ved den Gyldne Trekant, Nordthailand

 

Grænsen Thailandske side, og "Gate to Indochina"

Grænsen Thailandske side, og "Gate to Indochina"

 

På vej over den almægtige Mekong til Laos

På vej over den almægtige Mekong til Laos

 

En skøn pige i Huay Xai, Laos

En skøn pige i Huay Xai, Laos

Tjekker vores lejemål, og transport de næste 2 dage

Tjekker vores lejemål, og transport de næste 2 dage

 

 

 

Vores  Sabaydee Guest house US$ 5 var fint med eget bad og varm vand, så hvorfor betale mere. Byen er stille, som resten af landet. Vi gik op af en bakke midt i byen, op til det lokale kloster, hvorfra der var flot udsigt ud over byen og over floden til Thailand. Klokken 5 gik vi tilbage til vores ven, som fulgte os ned til havnen. Her mødtes vi med Mr. Captain og så hans båd, hvor der er plads til ca. 50 , så en hel balsal til os 8. Vi aftalte prisen US$ 360 for at leje båden de 2 dages sejlads ned til Luang Prabang. Det var dobbelt pris af hvis vi havde taget den offentlige båd, men der er ingen plads andet ens sæde i 2 døgn, så vi syntes at pengene var godt givet ud. Handlen afsluttes med nogle store kolde øl, som vores nye ven selvfølgelig gir.

Aftensmaden blev spist på en udendørs restaurant nede ved floden, med lysskærene fra den Thailandske side romantisk lysende imod os.

 

Gruppen på vej til havnen, Huay Xai

Gruppen på vej til havnen, Huay Xai

Havnen i Huay Xai

Havnen i Huay Xai

  Søndag d. 15 oktober

Huay Xai - Pakbeng, Laos

Denne morgen var der så afgang kl. 8 hvor vi blev hentet af vores ven fra dagen før, og kørt via deres guest house, hvor vi fik madpakker med til førstedel af turen, ned til den lille havn hvor vores båd ventede. Alle var meget tilfredse med beslutningen om at have en båd for os selv med rigelig af plads. Men på båden var også ca. 5 besætning og familie. Mr. Captain og en motormand, og 3 kvinder, hvoraf den ene stod for baren, en kasse med is og kolde øl og vand. En rigtig god idé, syntes vi da turen var varm, og øllene gled fint ned dagen igennem. Førstedelen af turen var der fladt langs flodkanterne, men det varede ikke længe før at bjergene rejste sig op på begge sider. Også inden for kort tid, forlod Mekong floden Thailand og det var Laos på begge sider. Her var meget frodigt og bjergene var meget grønne og de fleste steder dækket af tyk regnskov, idet ufremkommelige terræn. Nogle få steder var der lysninger med små landsby samfund. 

 

Vi sejlede ind til et af dem. En lille landsby beboet af Hmong stammefolk. Her blev vi mødt af en stor flok meget interesserede børn. De løb efter os hele vejen igennem landsbyen, den ene mere ussel og beskidt end den anden. Men søde var de, og de elskede at se sig selv på digitalkameraerne. Efter en times ophold sejlede vi videre imod Pakbeng.

Pige i lille Hmong landsby imellem Huay Xai og Pakbeng

Pige i lille Hmong landsby imellem Huay Xai og Pakbeng

 

 

Hyggelig øltid var der masser af i de 2 dage ombord

Hyggelig øltid var der masser af i de 2 dage ombord

 

 

Pige i lille Hmong landsby imellem Huay Xai og Pakbeng

Pige i lille Hmong landsby imellem Huay Xai og Pakbeng

 

 

Pige i lille Hmong landsby imellem Huay Xai og Pakbeng

Pige i lille Hmong landsby imellem Huay Xai og Pakbeng

 

Udsigten fra vores hotel over Mekong floden

Udsigten fra vores hotel over Mekong floden

 

Her ankom vi lige inden den offentlige færge båd, hvilket var godt med hensyn af hotel plads til os alle sammen. Vi var heldige at få værelser på Bounmy Guest house til US$9. Her er også hyggelig restaurant beliggende ud over Mekong floden, og en fantastisk flot udsigt. Vi går derefter en tur op igennem landsbyen, som stort set ikke er meget mere end en vej der fører op fra floden. Først kommer vi til det lokale marked, som er lille og har de lokale grøntsager og kød og ikke så meget andet. Længere oppe stoppede vi ved Wat Khok Kho templet og sad og nød solnedgangen over templet og Mekong og de omkringliggende bjerge.

Middag på vores egen restaurant med en kuldsort Mekong flod glidende under os. Og en meget træt gruppe, trods at vi størstedel af dagen kun havde befundet os ombord på vores lille båd, men måske mængden af øl havde indhentet os.

 

Skønne drenge markedet, Pakbeng

Skønne drenge markedet, Pakbeng

 

 

Skøn dreng på  markedet, Pakbeng

Skøn dreng på  markedet, Pakbeng

 

Markedet i Pakbeng

Markedet i Pakbeng

 

Solnedgang over Mekong, Pakbeng

Solnedgang over Mekong, Pakbeng

Mandag d. 16 oktober

Pakbeng - Luang Prabang, Laos

Igen tidlig op, spiste morgenmad og fik madpakke med til turen. Derefter ned af en meget meget stejl skrænt igennem buskads, ned til planken der førte over flodbredden til vores båd, alle klarede mirakuløst turen uden en tur i floden først.

 

 

 

Stejl skrænt ned til båden, Pakbeng

Stejl skrænt ned til båden, Pakbeng

 

Tempel ved Pak Ou grotten

Tempel ved Pak Ou grotten

 

  Så gik turen ned af Mekong i 4 - 5 timer inden vi ankom til Pak Ou grotterne 1 times sejlads før Luang Prabang. Grotterne er fyldt med i tusindvis af små og store Buddha figurer. Vi besøgte både den nedre og øvre grotte.

Tusindvis af Buddha'er Pak Ou

Tusindvis af Buddha'er Pak Ou

Kort tid efter ankom vi så til Luang Prabang, en by jeg havde glædet mig til at besøge længe. Her var varmt, meget varmt. Og vi havde planlagt et af de meget billige Guest House i byen, men efter at have gået et stykke tid, og alt var "Fully Booked" tog vi det flotte men også dyre Saynamkhan Hotel hvor vi betalte US$ 25 og 30. Men det var med flot udsigt ud over bifloden Nam Khan og bjergene der smukt  omkranser byen. Resten af dagen gik med afslapning, og middag på god restaurant.  

Overfyldt bus på vej til aftenmarkedet i Luang Prabang

Overfyldt bus på vej til aftenmarkedet i Luang Prabang

 

Hotel Saynamkhan, Luang Prabang

Hotel Saynamkhan, Luang Prabang

 

 

Han skraber majdikker ud af bambusrør, lokal delikatesse

Han skraber dem ud af bambusrør, lokal delikatesse

 

 

Lokal delikatesse, Luang Prabang

Lokal delikatesse, Luang Prabang

Munke på vej til aftensmesse, Luang Prabang

Munke på vej til aftensmesse

 

Munk langs Nam Khan floden, Luang Prabang

Munk langs Nam Khan floden, Luang Prabang

 

´' Tirsdag d. 17 oktober

Luang Prabang, Laos

Alle gik i små grupper, denne dag, da ikke alle ønskede det samme. John og jeg startede dagen med at stå op kl. 6 og ville gå ud på morgenmarkedet. Det vidste sig så da vi kom derud at det var blevet flyttet til et nyt sted uden for den indre by. Så vi tog en tuk tuk derud, og gik rundt derude en times tid. Tilbage og mødte resten af gruppen til morgenmad, hvorefter vi gik sammen med Regitze rundt for at se nogle af alle byens hundredvis af klostre. Men byen er varm, meget varm, så det stod igen på mange pit stops undervejs men det var jo også hyggeligt. Talte også længe med en munk der gerne ville øve hans engelsk og viden om andre lande. Klostrene var flotte og det er ikke for ingenting at byen er på Unescos liste over bevaringsværdige byer, og derfor fredet. Gik så ind for at se Royal Palace som desværre vidste sig at være lukket imens vi var i byen, så kun grunden kunne vi besøge. Men et imponerende flot Palace.

 

Nudelsælger, morgenmarkedet, Luang Prabang

Nudelsælger, morgenmarkedet, Luang Prabang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ufødt kalv , morgenmarkedet, Luang Prabang

Ufødt kalv , morgenmarkedet, Luang Prabang

 

Wat Xieng Thong, Luang Prabang

Wat Xieng Thong, Luang Prabang

 

 

Wat Xieng Thong, Luang Prabang

Wat Xieng Thong, Luang Prabang

 

Solnedgangen over Mekong fra Phu Si, Luang Prabang

Solnedgangen over Mekong fra Phu Si, Luang Prabang

 

  Sidst på eftermiddagen, vågede John og jeg os op af Phu Si bjerget som ligger midt i byen, og stejle trapper med Buddha'er hele vejen op til den flotte guld stupa That Chomsi, beliggende på toppen. Her så vi en flot solnedgang inden vi begyndte at blive bidt af myg og gik ned igen. En flot dag i en flot by, synd vi ikke havde mere tid til bare at slappe af dette dejlige sted.
Onsdag d. 18 oktober

Luang Prabang, Laos

Tidlig op kl. 6 med afgang kl. 7. Vi blev hentet i minibus, og guide, til vores dagsudflugt ud fra Luang Prabang. Vi skulle vandre til landsbyer og ride på elefanter. Turen gik ud igennem ris marker, til deres Elefant  Camp, de havde 2 elefanter, men desværre var den ene "gået" sig en tur i det store område, så vores planer måtte ændres til Vandreturen først.  Så vi fortsatte ud til en lille flod hvor vi blev sejlet i lille træ kano ned af floden, til hvor vores vandretur skulle starte.  

 

 

 

Ned af Nam Khan floden

Ned af Nam Khan floden

 

Bambus bro der skulle forceres

Bambus bro der skulle forceres

 

Fantastisk landskab, og sikke en varme

Fantastisk landskab, og sikke en varme

 

 

Jørgen i fantastisk landskab på smalle stier

Jørgen i fantastisk landskab på smalle stier

 

Så gik det i kuperet landskab ca. 10 km ud til landsby beboet af  Khamu stammefolk, som oprindelig stammede fra Cambodia. Her så vi den lokale skole, fik en kold drinks med Stammehøvdingen, og ellers gik rundt i den stille træ stolpe landsby. 

Pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

 

 

Skole i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Skole i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Børn i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Børn i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

 

Pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

 

 

Pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

 

Lille dreng i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Lille dreng i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

 

 

Lille pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

Lille pige i Khamu landsby, trek fra Luang Prabang

 

Smuk natur, trek fra Luang Prabang

Smuk natur, trek fra Luang Prabang

 

  Derfra gik det videre af en lille sti ud til de overdådige Tat Sae vandfald, der falder ned igennem en skov, på nogle flotte runde kalkstens formationer. Her fik vi først frokost, og derefter et skønt dyk ned i det turkise vand i en stor naturlig pool midt imellem vandfaldene.

 

Chilier lagt til tørre ved Tat Sae vandfaldet

Chilier lagt til tørre ved Tat Sae vandfaldet

 

 

Tat Sae vandfaldet

Tat Sae vandfaldet

Så tilbage til minibussen for at køre tilbage til Elefant campen, hvor der nu ventede 2 store asiatiske elefanter på os. De kunne bærer 2 personer af gangen hver elefant. Så turen foregik af 2 omgange. Vi blev redet ind i et stort reservat, hvor bevoksningen var tæt og gik flere steder helt op til hvor vi sad. Derefter op og ned af stejle skrænter i et stort pløre, og jeg var helt ærlig ikke særlig vild med situationen, så et indre billede af elefanten der væltede med os, men den havde selvfølgelig helt styr på det hele. Turen varede ca. 1 time, hvilket var meget passende, derefter begyndte man at få ondt bagi. Alle var godt trætte da turen gik hjemad imod Luang Prabang efter en super god, men lang dag.  

Grethe og Jørgen på Elefant lejren, uden for Luang Prabang

Grethe og Jørgen på Elefant lejren, uden for Luang Prabang

 

Elefant lejren, uden for Luang Prabang

Elefant lejren, uden for Luang Prabang

 

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

  Torsdag d. 19 oktober

Luang Prabang - Vientiane, Laos

Vi stod op kl. 5 for at pakke og for at være nede på hovedgaden kl. 5.30 hvor vi havde hørt at der kom alle byens munke, hvilket er mange hundrede i en lang procession igennem byen, for at tigge deres daglige mad. Ganske rigtig blev vi mødt af først sælger, der ville sælge os mad til munkene, derefter kom flere busser med turister der boede længere fra centrum, og til sidst efter lang venten kom de mange hundrede munke. Den ældste først og så derned efter. De forreste fik selvfølgelig mest, hvilket vi syntes var lidt uretfærdigt, men ved ikke med dele systemet bag efter. Vi prøvede at give til nogle af de sidste. Et fantastisk billede af orange, gule farver når de barfodede munke stille kom gående i en lang række med deres madkrukker.

 Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

 

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

 

 

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

 

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

 

 

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

Munkene får ofringer tidlig morgen Luang Prabang

 

Derefter en hurtig tur op til byens Skandinaviske bageri, for at købe brød og morgenmad til turen sydpå, til Vientiane Laos hovedstad. Vi kørte fra Luang Prabang kl. 7, og mødte de første 2 timer af turen i tusindvis af skolebørn langs bjergvejen, som snoede sig på bjergenes højderyg, en imponerende flot tur. Derefter blev landskabet mere øde, desværre noget tåget, elle måske var det godt da skrænterne gik langt langt ned i dybet. De fleste faldt i søvn, og på et tidspunkt var jeg nervøs for at vores unge chauffør også var på vej til det. Efter et par timer nåede vi vejkrydset imellem hovedvej 13 og 7 landsbyen Muang Phu Khoun, midt i krydset lå et interessant marked, med smilende Hmong stammefolk, som var kommet ned fra bjergende for at sælger deres produkter. Her kunne også købes stegte fugleunger på spyd, som en af de lokale specielilter. Vi nøjes dog med friturestegte bananer.

 

 

Friturestegte bananer på markedet i Muang Phu Khoun

Friturestegte bananer på markedet i Muang Phu Khoun

Stammekvinde på markedet i Muang Phu Khoun

Stammekvinde på markedet i Muang Phu Khou

 

 

Stegte fugleunger på spyd på markedet i Muang Phu Khoun

Stegte fugleunger på spyd på markedet i Muang Phu Khoun

 

Stammemand på markedet i Muang Phu Khou

Stammemand på markedet i Muang Phu Khou

Det smukke landskab ved Vang Vieng

Det smukke landskab ved Vang Vieng

 

 

Landskabet var imponerende hele vejen ned imod lavlandet og byen Vang Vieng. Kort før Vang Vieng, blev vi stoppet af militærkontrol, korrupte selvfølgelig, som mente at chaufføren  ikke havde tilladelse til at køre med turister der, det krævede speciel tilladelse mente de, så vores stakkels chauffør måtte op med penge flere gange inden de langt om længe var tilfredse.

Et okay frokoststop i Vang Vieng, i en stegende hede. Nogle få af os gik ned til floden for at se de flotte bambus broer der krydser floden her, med imponerende kalkstens bjerge i baggrunden. Her er det meget berømt at rafte, men vi havde desværre ikke tid til et par dage i byen. Herfra var der så fladt resten af vejen imod hovedstaden, husene begyndte at være lavet af mursten og ikke træ og mudder huse som i bjergene, tydeligt at se at folk her var mere velhavende. Så de sidste timer gik igennem rismark på på rismark, indtil solnedgang ligesom vi kørte ind i Vientiane, efter en meget lang dag på landevejen.

Vi havde bestilt værelser på Inter Hotel som ligger lige ned til Mekong floden, som vi atter stødte på. Hotellet er flot og fine værelser for US$ 25.

Vi gik ud på en nærliggende restaurant og spiste noget af det bedste mad vi endnu på turen havde fået, og lækre cocktails i varmen blev det også til.

Rød guldsmed over floden i Vang Vieng

Rød guldsmed over floden i Vang Vieng

 

Fredag d. 20 oktober

Vientiane, Laos

Vi startede dagen med at leje 2 tuk tuk'er til at køre os rundt til alle byens seværdigheder. Første stop var det flotte tempel Wat Si Saket som skulle være det ældste tempel i Vientiane, et stille pusterum i hovedstaden. Derefter krydsede vi gaden, over til det store imponerende Haw Pha Kaew som oprindelig blev bygget til de kongelige, der har lagt et tempel her lige siden år 1500, men er blevet genopbygget flere gange.

John tjekker om han kan finde bedre sandaler, Haw Pha Kaew, Vientiane

John tjekker om han kan finde bedre sandaler, Haw Pha Kaew, Vientiane

 

 

Wat Si Saket, Vientiane

Wat Si Saket, Vientiane

Imponerende gavl på Haw Pha Kaew, Vientiane

Imponerende gavl på Haw Pha Kaew, Vientiane

 

Pha That Luang, Vientiane

Pha That Luang, Vientiane

 

  Ved siden af templet, ligger i dag Præsident paladset, flot beliggende for enden af den store boulevard Th Lan Xang, hvor vi kørte op til den lille triumfbue Patuxai der smukt ligger midt i en stor rundkørsel. Herefter ud til Laos's vartegn Pha That Luang,  en stor guld stupa, der strålede flot i det blændende solskin.
Derefter et smut forbi det lokale marked Talat Sao, hvor der kunne købes alt fra små stegte fugleunger, lokale sarong dragter i lange baner, og en hel etage med guld. Vi købte en af de traditionelle risbeholdere i flettet bambus.  

Risbeholdere sælgere, Talat Sao, Vientiane

Risbeholdere sælgere, Talat Sao, Vientiane

 

Afslapning langs Mekong flodens bred, Vientiane

Afslapning langs Mekong flodens bred, Vientiane

 

 

Eftermiddagen slappede vi af ved de små barer nede ved bredden af Mekong, med nogle gode Beer Lao og en imponerende solnedgang.

Kolonarisk bød dagen på Indisk til frokost og en fin Fransk restaurant om aftenen, dekoreret i Provence stil. Lidt langt hjemme fra, men man må huske at landet er tidligere Fransk koloni. 

 

 

Solnedgang over Mekong floden, Vientiane

 

  Solnedgang over Mekong floden, Vientiane

 

Solnedgang over Mekong floden, Vientiane