Hanoi - nattog til Hué, Vietnam

Ankom tilbage i Hanoi ved 5 tiden om morgenen, til vores ventedag, da vi bare skulle med toget igen om aftenen imod Hué. Havde prøvet om vi kunne få et fly men alt var desværre optaget. Så vi checkede alt bagagen ind på et hotel tæt ved stationen, og tog ind i den gamle by, hvor alle gik rundt og hyggede sig. Regitze, John og jeg tog ind på et massagested, hvor vi fik et helt program. Først skulle vi i dampbad, derefter i boblebadekar med noget rødligt vand, og så i brusebad inden vi blev ført ind i en gang hvor alle massagepigerne havde deres eget lille rum, her fik vi så massage. En dejlig afslappende oplevelse. Resten af dagen slentrede vi rundt og fik os nogle øl og god mad.

Ved 6 tiden tilbage til hotellet med vores bagage, og med toget kl. 7 til de 13 timer sydpå til Hué. Vi havde købt chips og øl til turen, så det blev en hyggelig aften, i toget der her ikke længere var Royal class, men end smule slidt og beskidt, men pyt vi hyggede os.

Kejser Ming Mangs gravmæle

Kejser Ming Mangs gravmæle

Hué , Vietnam

Vi ankom til Hué, tidlig morgen, og fandt en minibus til at køre os til hotel. Chaufføren kendte et godt sted, så vi lod ham vise os det. Det var Binh Minh Sunrise hvor vi betalte US$15 og 20, med morgenmad. Fik arrangeret tur rundt til områdets seværdigheder. Så efter at vi havde spist morgenmad, var det ned til Parfume Floden, og gik ombord på vores lille båd der skulle sejle os ned af floden til de forskellige kejserlige  mausoleer. Første stop var dog Thien Mu Pagoda, den flotte pagode der ligger på en lille bakketop, ved bredden af parfume floden. Det var fra denne Pagode at munken der tog hele vejen til Saigon, for at sætte ild til sig selv som den første, foran hele verdens journalister i protest mod den buddhist fjendtlige katolske præsident under Vietnam krigen. Et billede der gik verden over, munkene her er stadig i dag meget politiske anlagte.

Derfra sejlede vi videre ned af floden til Kejser Ming Mangs gravmæle fra 1864-67. Kunne huske stedet fra mit først besøg i Hué i 1995, som et smukt sted. Det var det stadig, med et smukt harmoni mellem bygninger og natur. Alle var imponerede over stedet.

Derfra skulle vi med bus, over på den anden side af floden på den nye bro, førhen skulle man sejle for at krydse floden. Første stop her var Kejser Khai Dinh som regerede fra 1916-1925, gravmælet er bygget af beton, og er udefra direkte grim. En blanding af forskellige stilarter, men indenfor er mausoleet rigt udsmykket. Mange tusinde potteskår er sat sammen til fantastiske billeder. Khai Dinh selv ligger begravet i en storslået sarkofag midt i bygningen.

Sidste stop var Kejser Tu Duc grav, stedet var ikke så flot som de foregående, men en smuk sø med flotte lotusblomster lyste stedet op gevaldigt. Også en stor mindesten graveret med et langt digt skrevet af Tu Duc selv.

Så tilbage til Hué, til aftensmad et hyggeligt sted, efterfulgt af rødvin på voes dejlige terresse.

Hué -DMZ - Hué, Vietnam

Tidlig op, vi skulle hentes af minibus der skulle køre os op i DMZ  den store krigsplads under Vietnam krigen. I Quong Tri samlede vi vores guide for dagen op. Første stop var på Ho Chi Minh stien, vejen der gik hele vejen ned igennem Vietnam og Laos under krigen og som blev brugt af Vietcong til at fragte forsyninger ned til frontlinierne. Og som blev bombet heftigt under hele krigen af amerikanerne.

Derefter stop med udsigt ud over The Rockpile, et bjerg hvor amerikanerne havde en base, derefter ud til det berygtede Khe Sanh Combat base. Stedet hvor amerikanerne havde en base, og stedet hvor amerikanerne led en af de største nederlag under krigen. Et par hundrede amerikanere døde her, men intet imod de omkring 10.000 nordvietnamesere der mistede livet.

Derefter op over broen der går over Ben Hai floden der skilte nord fra syd, op til Vinh Moc tunnellerne. Tunnellerne blev bygget af lokale fiskerfolk da deres landsby blev så voldsomt bombet af amerikanerne. Derfor byggede de en hel landsby under jorden, lange smalle gange i 3 etager, var hvor de levede i flere år. Et meget uhyggeligt sted, hvor man i bare den korte tid vi gik igennem tunnellerne kunne fornemme den klaustrofobi man kunne få ved stedet.

Derefter tilbage kl. 6 aften, for at hurtigt gøre os i stand til vores aften. Vi havde bestilt bord på det nye Hotel Imperial i en af deres flotte restauranter. Hotellet er 5 stjernet, og servicen vi den aften fik var også 5 stjernet. Imponerende, flot buffet med alt på sølvfade. Der var alt man kunne tænke sig, sushi, kæmpe rejer, hummer, krabber og alt muligt andet til forretter. Derefter ca. 12 hovedretter, og en dessert buffet der slog alt. Dertil vin, passende til alle retter, alt dette for 19 US$. Efter middagen en tur på 16. etage til panoramabaren, til nogle kulørte drinks at slutte aftenen på. Hvis man for en enkelt aften vil prøve luksus er dette her en af stederne man skal prøve det.

På Ho Chi Minh stien i DMZ

Gruppen på China Beach

Hué - Hoi An, Vietnam

Tidlig op igen, og vores chauffør fra dagen før ventede på os, efter morgenmaden, til at køre os ned til Hoi An. Det var en meget flot tur, første stop vi havde var på Lang Co stranden, vores første stop ved havet. Her stoppede vi en halvtime for en lille tur ned til vandet og en kop kaffe. Alle bygninger var fyldt med sække på tagene, for man frygtede en tyfon, skulle ramme land i dette område. Det vidste sig senere at den kom helt oppe i Kina i stedet.  Så kørte vi op over Hai Van passet. Der er åbnet en tunnel, hvori man sparer 1 times kørsel imod Danang, men vi ville gerne have den smukke udsigt med oppe fra passet. Vejen går direkte fra havoverfladen og op i 496 meters højde, og der er mange hårnålesving på vej op og ned. Men udsigten er formidable.

Derefter igennem den grimme by Danang, og sydpå til den berømte strand China Beach, hvor vi kun lige havde et kort fotostop. Så var vi ved Marmor bjergene. 5 bjerge der er af marmor og hvor man tidligere brød marmor, men i dag bliver det importeret fra Kina, og sleben til fantastiske figurere i landsbyen der omgiver de 5 bjerge. Vi var oppe på den største hvor der er grotter med templer inden i.

Derfra var det kun en kort køretur tilbage imod Hoi An, hvor vi ankom først på eftermiddagen, til Hotel Greenfield, hvor vi havde skønne værelser og pool til US$ 23

Eftermiddagen stod på gåtur, igennem de Unesco fredet gader. Byen er en gammel fiskerlandsby, med flotte franske kolonistils huse, med stor kinesisk indflydelse. Stedet er også shoppers paradis. Så flere sæt spisepinde blev der indkøbt for mit vedkommende, andre fik syet tøj af silke og nogle købte metervare hjem af silke. En hyggelig dag igennem gaderne.

Solnedgang i Hoi An

Solnedgang i Hoi An

Hoi An, Vietnam

Regitze, Jytte, John og jeg lejede cykler og cyklede den flotte tur ud til stranden, der lå ca. 3-5 km væk. Her fandt vi et skønt sted med svajende palmer, og hvidt sand og blev der hele dagen. Havde dog travlt da, de sælgende kvinder ikke gav op før vi alle havde fået, massage, manicure, pedicure i den helt store stil. En kvinde arbejdede med mig i 3 timer for den store sum af 60 kr. Det blev efterfulgt af flere kolde øl, kæmpe grillet rejer og kæmpe krabber. Ja som John sagde ironisk  "kan ikke forstå i ikke syntes dette er livet " en skøn dag, vi fik hen på dagen også selskab af Bente og Kjeld. Og vi havde langs floden på vej hjem en lille pause, ved en lille bar ud over floden, hvor jeg fik den mærkeligste Mohito jeg endnu har prøvet, men solnedgangen over palmerne og floden var i topklasse.

Regitze, Jytte, John med vores cykler, stranden Hoi An

Langs floden ved Hoi An

Brud i Ho Chi Minh city

Hoi An - HCMC, Vietnam

Tidlig op og køre den korte tur tilbage til Danang, hvorfra vi skulle flyve til HCMC, det tidligere Saigon kl. 8. Ankom til Ho Chi Minh City kl. 9 og fandt taxi til at køre os ind til centrum, hvor vi bookede os ind på Hotel 211, på værelser til US$13. Hotellet lå godt og vi kunne gå rundt derfra til byens seværdigheder. Første stop var Genforenings Paladset, det tidligere præsidentpalads. Det var her at Nordvietnameserne kørte igennem gitterporten med deres tanks 30 april 1975 og erklærede sig som sejrherre, og genforende de 2 dele af Vietnam. Bygningen er efterladt, stort set som den dag, og det er utrolig spændende og tankevækkende sted at være. Derefter videre til den meget europæisk udseende katedral Notré Dame, og den imponerende bygning med central posthuset. Så stod det på luksus tid, første stop Hotel Continentel til Afternoon tea, med kæmpe flødekager til. Derefter cocktails på Rex hotels tagterrasse. Begge steder gamle franske kolonitids hoteller, og som spillede en stor rolle under Vietnam-krigen, da journalister og andre vesterlændinge boede der.

Spiste aftensmad tæt på vores eget hotel sammen med Jytte, hyggeligt en enkelt gang ikke at være den store gruppe.

HCMC - Phnom Penh, Cambodia

Tidlig op og med minibus til Cambodia. Der var 3 andre gæster end os med bussen, og den var godt overfyldt. En forvirrende dag i de ca. 7 -8 timers kørsel. Havde 3 bus skift, af hvilken årsag fandt vi aldrig ud af. Grænsen tog et par timer, masse papirnusseri, specielt for at komme ind i Cambodia. Efter grænsen begyndte chaufføren at køre totalt åndsvagt, og trods kraftige protester fra os alle kørte han over stok og sten resten af vejen imod Phnom Penh. Vi kom med held og lykke helskindet frem, og der røg hans drikkepenge. Turen ind igennem Cambodia var dog utrolig smukt, et land jeg længe havde ventet på at skulle se. Det levede fuldstændigt op til mine forventninger.

I Phnom Penh skiftede vi til tuk tuks til vores hotel, et fint hotel vi havde booket fra HCMC, til US$ 40 da vi skulle have et sted, hvor vi kunne aftale med Helene, Jyttes datter der skulle komme og følge os resten af turen fra Bangkok.

Hun ventede på os på hotellet og der var stor gensynsglæde. Vi tog så med tuk tuks ind til centrum, vi ville se Royal Palace, det var desværre lukket, pga. festlighederne i byen. Det var den årlige Bon Om Tuk, en af landets vigtigste fester, der fejrer man sejren for Jayavarman VII over Chamerne tilbage i 1177 og man fejrer måske mere at vandet vender. Det vil sige at vandet i den store Tonlé Sap sø og flod vender sin strøm og begynder at tappe sit vand over i den mægtig Mekong flod som også løber igennem byen. Det fejres med store båd kapsejladser på Tonlé Sap floden langs flod promenaden. Der kommer under festen omkring 1 million Cambodianere til hovedstaden for at overvære den nationale begivenhed. Så vi kom lidt uventet midt ind i festlighederne. Så den eftermiddag måtte vi nøjes med et besøg i det flotte National museum, med en masse statuer fra Khmerriget.

National museet, Phnom Penh

The Killing Fields ved Choeung Ek

(foto: Jørgen Pørksen)

Phnom Penh, Cambodia

Denne dag stod i grusomhedens tegn. Vi lejede 3 tuk tuks til at køre med os hele dagen. Første stop var ud til de grusomme marker ved The Killing Fields ved Choeung Ek som ligger 15 km uden for byen, ud af en støvet grusvej. Stedet i dag er fredfyldt, men i luften hænger der tunge skyer om hvad der foregik på stedet i årene 75 -78. Her blev ca. 17.000 børn, kvinder og mænd henrettet på grusomste vis, uden i teorien at have gjort noget forkert, de passede bare ikke Pol Pots diktaturstyre. 8985 kranier er blevet gravet op af de store massegrave, og er i dag stablet op i aldersgrupper, i et stort højt mindetårn ved indgangen til Choeung Ek. Synet af kranierne, hvor mange af de døde ville have været på min alder i dag hvis de have fået lov til at leve, var grusomt og tankevækkende, hvordan kan sådan et folkemord få lov til at ske i vores dage, uden at nogen griber ind før end det er for sent. Jeg var så påvirket af besøget at jeg hverken tog billeder her eller på fængslet S-21. Så billederne er taget af Jørgen. Man tænker på de søde smilene Cambodianere i dag, og tænker at de alle har en fortid hvor de har mistet, en far, en mor eller søskende, eller andet familie, eller endnu mere tankevækkende dem der lever i dag fordi de føjede regimet og var med til at begå nogle af disse grusomheder bare for at selv at få lov til at overleve.

The Killing Fields ved Choeung Ek

(foto: Jørgen Pørksen)

The Killing Fields ved Choeung Ek

(foto: Jørgen Pørksen)

Næste stop det berygtede S-21  Tuol Sleng fængsel og torturkammer, tidligere gymnasium, midt i villakvarter midt inde i Phnom Penh. Her blev alle som diktaturet var imod tortureret og mange døde derunder helt indtil at befrielsen kom ind i Phnom Penhs gader i 1979.  Stedet er grusomt, og de mange værelser hvori der engang var klasseværelser, står stadig som dengang i 79 med en torturseng og flere steder størknet blod på gulvet. Der er opstillet i tusindvis af billeder af alle de børn, kvinder og mænd der kom ind her, både før, under og efter torturerinyen.

Der regnes med at Pol Pot under hans regime var ansvarlig for folkemordet på omkring 3 millioner landsmænd, og et par enkelte udlændinge.

S-21  Tuol Sleng fængsel

(foto: Jørgen Pørksen)

S-21  Tuol Sleng fængsel

S-21  Tuol Sleng fængsel

(foto: Jørgen Pørksen)

Slum i Phnom Penh

Uafhængigheds monumentet, Phnom Penh

Derfra hen til Wat Phnom, den 27 meter høje bakke midt inde i byen med Phnom templet på toppen. Her var vi tilbage til nutiden og folkefesten. Her er i tusindvis af folk samlet til festdagen. Både folk i deres fineste tøj og de mange tigger som er i hele landet, er der stor sammenkomst af her. Mange krøblinger, som følge af de tusindvis af landminer der stadig ligger spredt ud over hele landet, som følge af Vietnam-krigen og Pol Pot regimet. Et spændende sted at opleve lokalbefolkningen, og vi var stort set de eneste turister.

Mig i Tuk Tuk i Phnom Penh

(foto: Jørgen Pørksen)

Klog mand på Wat Phnom

Et menneske myldre ved Wat Phnom

Lys både på Tonlé Sap floden

Phnom Penh - Siem Reap, Cambodia

Tidlig op og blev hentet af vores tuk tuk chauffører og kørt til vores bus, der skulle køre os op igennem landet til Siem Reap. En tur der tog ca. 8 timer. Turen var flot med udsigt ud over rismarker det meste af vejen. Da vi ankom til Siem Reap blev vi mødt af mange mange chauffører der kæmpede om at få kunder. Vi havde heldigvis bestilt hotel, og der var en for at hente os, så vi undgik lidt kaoset. Vi boede på Casa Angkor Hotel, turens flotteste og dyreste hotel, normal pris pr. værelse minimum US$80, men vi havde bestilt igennem manageren på hotellet i Phnom Phen, og han var venner med manageren her, så vi fik det til US$40, så ikke ringe. Et smukt hotel, og luksus til forandring af hvad vi normal bor på, ikke noget der ville være hyggeligt hver dag.

Spiste på hotellets restaurant, og fik lækkert mad.

Siem Reap, Cambodia

Tidlig op og blev hentet kl. 05 for at kunne nå at være ude ved Angkor Wat templet til solopgang. Det vidst sig at den ene af vores tuk tuk chauffør, var tjeneren fra hotellets restaurant fra aftenen før. Så han sørgede også for en morgenmads madpakke til os. Vi kom ud til templet, sammen med hundredvis af andre og så en flot solopgang. Derefter gik vi ud til tuk tuk'erne for at spise vores mad, og lægge slagplan for resten af dagen, for at undgå de store flokke med turister. Det vidst sig at alle stort set, forsvandt fra Angkor Wat templet selv, imens vi spiste, og derefter havde vi stedet stort set for os selv. Imponerende, er ordet. Og storslået, er ordet om stedet, verdens største religiøse bygning, et mesterværk. Ja svært at sætte ord på noget så storslåede. Vi brugte et par timer her i et fantastisk morgenlys, stedet mindede mig en smule om Tikal i Guatemala, ved ikke helt hvorfor, måske beliggenheden med tropisk skov rundt om.

Angkor Wat

Flotte Apsara relieffer Angkor Wat

Angkor Wat

Angkor Wat

Brud ved Angkor Wat

Tomy køre gruppen til Bayon templet

Dæmoner der vogter på broen indtil Angkor Thom

Bayon templet

Derefter kørte vi til Bayon templet, templet med de store Buddha hoveder, og en indgangs port og allé med dæmoner på den ene side og helgener på den anden, stedet her var også storslået, specielt de store smilende hoveder, var imponerende.

Bayon templet

Bayon templet

Bayon templet

Dara vores Cambodianske altmuligmand

Ta Prohm

Mig ved Ta Prohm

Mig ved Ta Prohm

Ta Prohm

Ta Prohm

Mig ved Ta Prohm

Ta Prohm

Derfra kørte hver tuk tuk hver sin vej, forskellige ønsker. Vi tog med vores (tjener ) Dara, tilbage til byen, og derefter videre ud til Tonlé Sap søen. Cambodias største sø. Her bor der Vietnamesiske bådflygninge, i stolpe huse ude på søen, og vi sejlede ud lige før solnedgang og besøgte nogle af dem. De kunne få lov at bo her ude uden at skulle betale skat eller husleje, og de var meget fattige. Børnene sejlede rundt i noget der lignede vaskefade og tiggede, et sørgeligt syn.

På vej hjem så vi en fantastisk flot solnedgang.

Turens sidste aften og vi spiste igen på hotellet og Dara som tjener, efter at han havde været ude at køre med os i 13 timer, flittig fyr.

Tonlé Sap sø

Siem Reap - Bangkok, Thailand

Denne sidste dag, havde jeg en fri dag fra gruppen. Britta og jeg tog af sted med Dara og Tomy på motorcykel, ud for at se nogle af de mere fjernt liggende ruiner. Det var skønt i dne varme at side bag på, og se naturen og ruinerne. Vi stoppede ved flere ruiner på vej ud til nok den flotteste af Angkor ruinerne, Banteay Srei. Her er de flotteste udskæringer og relieffer, meget imponerende. Templet er lille men helt sikkert værd at køre ud til. Derfra gik det længere ud  af 40 km grusvej, til Kbal Spean . Der skal man gå 2 km op igennem en junglesti, og holde sig inden for stien, da der stadig i dette område er mange landminer. Op til en lille flodbred, hvori man i 1969 fandt på flodbunden udskæringer som man kalder River of a Thousand Lingas et smukt og stille sted. Skønt at komme lidt væk fra turister, og være sammen med lokal som venner og ikke bare kunder.

Efter frokost derude, var det tid til at køre tilbage imod byen, og vores aftenfly imod Bangkok. Et lille smut forbi Angkor Wat templet blev det til, for at se det i et andet lys en morgen.

Så tilbage og mødes med gruppen, og afsked med nye cambodianske venner og farvel til endnu en dejlig rejse.

Skal heldigvis tilbage til Cambodia allerede i år, i 2 uger, for også at få set noget mere af hvad landet har at byde på.

River of a Thousand Lingas

Bangkok - Billund, DK

Ankom formiddag til Amsterdam lufthavn, havde et par timers ventetid, inden vores fly til Billund. Der blev vi modtaget med stor glæde, jeg af pigerne der var glade for at have deres mor hjemme igen.

Der var endnu en rejse slut, med mange minder medbragt hjem, fra nogle fantastiske lande, der trods naboskab var så vidt forskellige fra hinanden. Glæder mig allerede til at forhåbentligt endnu et gensyn med dem.