Canada og Alaska

Bryllupsrejse 4 uger i 2003

Del 1

Dag 1 - 6

Vancouver - Jasper

 

Storslået natur

Bighorn får, Icefield parkway, Alberta

Bighorn får, Icefield parkway, Alberta

Fantastisk dyreliv

   

Denne tur blev planlagt, med henblik på at det skulle være nemt og sikkert med 2 børn under 3 år. Uden nogle tropesygdomme og offentlige transportmidler i tredjeverdens lande, som vi ellers ynder at besøge. 2 måneder inden afrejse var SARS epidemien på sin højeste i Canada, men heldigvis i den anden ende af landet end hvor vi skulle være.

Med på turen havde vi min mor, som kunne hjælpe med at passe pigerne.

Vi lejede igennem FDM travel, en autocamper eller RV (Recreation Vehicle) som de kalder dem derover, ved udlejningsselskabet CruiseCanada. FDM kan vi ikke anbefale da vi ikke fik den vejledning som, der bør være når man bruger 13.000 kr. på at leje et køretøj. Vi kunne hjemmefra ikke få ordentligt besked om hvad forsikringen dækkede trods adskillige henvendelser, og vi fik også forkerte oplysninger om hvilke veje vi måtte køre på. Det viste sig derovre, at vi ikke måtte køre på nogen som helst form for grusvej, ligegyldig om det så var en stor hovedvej. Så vores nøje planlagte rute hjemmefra måtte ændres radikalt, hvilket vi var meget skuffede over, da turen op til Inuvik, en by oppe ved det arktiske ocean som vi havde glædet os meget til at besøge, måtte droppes.

I bunden af siden kan du læse mere om diverse udgifter og samt forskellige informationer.

 

 

Dag 1

18. maj 2003 Kolding - Vancouver

Tidlig afgang fra Kolding kl. 06.00 til Billund, Svends forældre kørte os derud. Derfra fløj vi med et lille Mærsk fly knap 2 timer til Frankfurt. Der havde vi 4 ½ times træls ventetid, hvor vi  bare ville afsted. Vi havde derefter en rolig flyvetur over Atlanten med Lufthansa, hvor Natasha på 2½ år  sov de første 5 timer. Vi så den imponerende Indlandsis hen over Grønland. Ankomst til Vancouver ved 14.00 tiden lokalt tid. Flot vejr, sol og ca. 14 *C . Vi kørte med taxa ind til Downtown og vores hotel Sandman.  Her fik vi et dejligt værelse med 2 dobbeltsenge og en fantastisk udsigt ud over Gastown, Downtown og over til North Side med bjergene i baggrunden.

Efter et  par timers afslapning gik vi en tur ned gennem Chinatown, som ikke var så behagelig at gå rundt i. Vi så  mange forskellige subjekter der gik rundt og gjorde diverse handler. Derefter gik vi ind i Gastown hvor der står det berømte Steamclock, som fløjter og damper hvert kvarter. "Farlig ur" blev det døbt til, af Natasha. Vi spiste en meget stærk Chicken Vindaloo på Restaurant Royal Indian som ligger lige over for uret. Derefter gik vi meget trætte hjem i seng kl. 21.00 eller 06.00 dansk tid, men begge piger sov også det meste af turen rundt i byen.

 

 

Gammelt og nyt, Downtown Vancouver, British Columbia

Gammelt og nyt, Downtown Vancouver, British Columbia

Totempaele i Stanley Park, Vancouver, British Columbia

Totempæle i Stanley Park, Vancouver, British Columbia

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 2

19. maj  2003 Vancouver

Kl. 04.30 vågnede Natasha og ville ikke sove mere, der var klokken jo også 13.30 for hende dansk tid. Så hende og jeg gik i et langt og varmt karbad, for ikke at vække de andre. Ud af vores store panoramavindue kunne vi se en meget smuk solopgang bag de de høje kystbjerge.

Da de andre vågnede gik vi ned på hotellets restaurant og fik en rigtig amerikansk morgenmad. Store pandekager, pommes frites og æg, plus en masse andre ting. Et måltid der var stor nok til en hel dag.

Vi gik så ned i Gastown, hvorfra man kan stige ombord på "The Trolley" , en bus der har udseende af en gammel sporvogn. Det koster Can $26 for en dagsbillet hvor man kan køre byen rundt med lige så mange stop man vil. Da vi kun havde den ene dag i byen valgte vi kun at stå af ude i Stanley Park. Parken er 405 hektar stor, med skov i det meste. Herfra er der en flot udsigt ud over downtown og havnen med de store krydstogtskibe. Derude så vi også samlingen af totempæle. Det er kopier, da de originale er indendørs på museet i Victoria.

 

Fra Stanley Park gik turen  tilbage ind til downtown, hvorfra vi tog hurtigfærgen over til Londsdale. Herfra  bussen op til Capilano Suspension Bridge. Det er en 135 meter lang hængebro, der er 69 meter over Capilano river. Den første bro blev bygget i 1888, da George Mackey som ejede jorden, ikke kunne komme over til 2400 hektar af sin grund. I dag koster det Can $ 16 for entréen til parken. Et meget hyggelig sted, med hængebroen der fører over til en skov med gangstier på den anden side. Derudover flotte udsigtspunkter, souvenirbutik, og et center hvor "first nation people" (man bruger ikke ordet indianer), laver håndarbejde. Derfra tog vi trætte hjem til hotellet, tøserne var helt bevidstløse, stadig pga. tidsforskellen. Så Svend og min mor gik alene ned og spiste på hotellets restaurant, der fik de så mad med op til mig.    Natasha og mor ved Capilano Suspension Bridge

Natasha og mor ved Capilano Suspension Bridge, Vancouver

Chilliwack RV Park, British Columbia

Chilliwack RV Park, British Columbia

 

Dag 3

20. maj 2003 Vancouver - Chilliwack RV Park

Afgang 15.15  Ankomst 19.00     Kørt 114km

Så var dagen kommet hvor vi skulle afsted i vores RV . Der var overskyet og småregn, så vi var ikke helt vilde efter at skulle ud og se mere af Vancouver. Kun Svend og Natasha gik en tur i området. Vi blev hentet ved 13.00 tiden af CruiseCanada på hotellet, og kørte i ca. 1 time ud til forstaden Delta hvor vores RV stod. Efter gennemgang af vores nye hjem, kørte vi kl. 15.15 ud på vores store eventyr. Efter vores standard var det et meget stort køretøj vi var kommet afsted i -  25 fod. Men efter Canadiske forhold skulle vi snart få at se at vi bare kørte i en lille myretue, og så 5 mennesker.

Nå men vi kørte afsted i den tætte trafik i udkanten af Vancouver med tungen lige i munden. Vi havde  fra CruiseCanada fået papir på hvordan vi kom nemmest ud til TransCanada highway og hvor vi kunne handle ind. Så i velkendte Safeway fra England købte vi ind for Can$ 200, så vi kunne klare os de næste par dage. Ved siden af Safeway, lå der også en anden velkendt butik, Jysk linnen hed den, ja rigtig nok Jysk (sengetøjslager). Fandt nemt nok TransCanada highway 1 og kørte indtil kl. 19.00 i øsregnvejr. Vi havde kørt 114 km og valgte at overnatte på Chilliwack RV Park. Hyggeligt sted med hjælpsomme værter. Chilliwack RV Park ligger for foden af nogle af de første bjerge vi kom til, med et lille vandfald i baggrunden. Vi fik så alt vores bagage pakket ud og spiste en ostelasagne som ikke smagte særligt godt. Derefter gik vi trætte i seng.

 

Dag 4

21. maj 2003

Chilliwack RV Park - Canyon Hot Springs

Afgang 07.45  Ankomst 18.00     Kørt 556 km

Vejr.  Alt fra let til overskyet, småregn og varmt

Vi startede dagen med at køre i tåget og småregn. Vejret passede godt til omgivelserne, de stejle bjergskråninger med små vandfald der løb tæt på vejen alt sammen omgivet af dis. I byen Hope drejede vi stik nordpå imod Cache Creek og vejret ændrede sig markant til det bedre. På denne strækning fulgte vejen den store Fraser River, utrolig flot landskab, og meget varierende. Fra Cache Creek kørte vi igen østover, og i byen Kamloops fik vi til Natashas glæde McDonald's til frokost. Vi måtte på hele turen i Canada høre om McDonald's bare der var noget der lignede deres logo. Efter en lang men smuk dag på vejen ankom vi til Canyon Hot Springs, et meget smukt sted hvor vi for alvor var kommet i bjerglandskab, og også vores første sted med bjørne-advarsler, vi så dog ingen. Efter at vi havde parkeret gik vi i de varme kilder. Temperaturen på vandet ligger mellem 32 og 42 grader. Dejligt og flot med dampen der stiger op i landskabet med de omkringliggende sneklædte bjerge. vi kom hurtig i snak med de andre i poolen. Alle på hele turen skulle vi finde ud af, skulle vide hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen. Modigt mente de hernede at vi ville køre hele vejen til Alaska, med 2 små børn. Natasha var vild med det varme vand og var ikke til at få op igen. Men trætte til sidst, gik vi i gang med at lave spagetti med pølser og jordbær med fløde til dessert.

Dyr set denne dag:

2 Elke

  Trans Canada highway 1, British Columbia

Trans Canada highway 1, British Columbia

 

Colombiansk jord egern

Colombiansk jord egern, Lake Louise, Alberta

 

 

  Dag 5

22. maj 2003

Canyon Hot Springs - Lake Louise Campground

Afgang 08.10  Ankomst 15.00     Kørt 204 km

Vejr.  Overskyet, småregn

En fantastisk dag. Lige fra morgenstunden bød denne dag på flotte oplevelser. Vi lagde ud med regnvejr, men havde ikke kørt mange km. før vi havde set vores første bjørn. En sort bjørn.  Vi kunne desværre ikke nå at stoppe her, heller ikke ved den næste sorte bjørn der kom ikke så lang tid efter. Vores første dyre-stop på denne tur blev ved en flok små Bighorn får som gik og græssede i vejkanten. Udsigten bød også på storslåede panoramaer, vi kørte igennem ikke mindre en 4 nationalparker! Mt.Revelstoke, Glacier, Yoho, og til sidst ind i Banff national park. Hele vejen var mere eller mindre imponerende bjergveje, med udsigt til de smukkeste sneklædte bjerge og gletschere. Efter at have krydset grænsen til Alberta, hvor vi også krydsede tidszonen til Mountaintime, så vi en stor flok Elke. Elke er en canadisk hjorteart. Og lige inden Lake Louise mødte vi så vores første Grizzly bjørn. Den havde ikke travlt med at komme væk og gik faktisk lige hen til vores bil, hvorefter den drejede ind i buskadset og forsvandt lige så stille. En fantastisk oplevelse at se dette  imponerende smukke dyr .Da vi ankom til Lake Louise kørte vi direkte op til søen. Her småsneede det og det var meget mørkt i vejret. Det store monstrum af hotel The Fairmont Chateau, var også ved at udvide så der var en masse byggelarm. Så vores oplevelse af hvad der siges at være verdens smukkeste sø, var lidt skuffende. Søen var også stadig frosset, så vi kunne kun lige skimte de smukke grønne mineral farver gennem isen. Så vi tog ned til Lake Louise campground lige uden for byen. Der vrimlede det med disse søde Colombianske jordegern, som Natasha syntes var vildt sjove. Vi g ik tur ind til byen, købte postkort og gik langs Bow river på vejen tilbage.

Dyr set denne dag:

2 sorte bjørne, 1 Grizzly bjørn, 1 elg, ca. 5 bighorn får, ca. 10 elke og masser af colombianske jord egern

 

Grizzly bjoern, Banff National Park, Alberta

Grizzly bjørn, Banff National Park, Alberta

 

Banff nationalpark

Lake Louise, Alberta

Lake Louise, Alberta

 

Dag 6

23. maj 2003

Lake Louise Campground - Whistlers camp, Jasper

Afgang 07.20  Ankomst 17.30     Kørt 240 km

Vejr.  Sol, letskyet, koldt om morgenen og meget varmt om eftermiddagen

Hvis dagen i går var smuk, var denne dag ubeskrivelig. Vi kørte på Icefield Parkway, som siges at være verdens smukkeste stykke vej. Og jeg må sige, at jeg har svært ved at finde noget sted, jeg har været, der overgår dette sted hvad skønhed angår. Vi kørte i gennem det ene smukke bjerglandskab efter det andet, og der blev taget flere hundrede billeder den dag. Vi startede tidlig på morgenen, for at have så god tid som muligt og for at ikke skulle køre i én stor kø. Lige efter at vi kørte ind på Icefield Parkway så vi vores anden Grizzly, denne her var dog lidt mere sky end den første vi havde set, men ellers gik det bare derud af med storslået natur og dyreliv.

Vores første store stop på dagen, var ved Athabasca Gletscher, en imponerende ismasse. Hvad man kan se fra vejen er dog kun en lille brøkdel af det 325 kvadrat km store Columbia Icefield. Isen på Athabasca Gletscher er op til 300 meter tyk og smeltevandet derfra løber ud i 3 verdenshave, Atlanten, Stillehavet og det Arktiske ocean. Her kan man så køre midt ud på Gletscheren med en snowmobile. Så iført varme huer og solbriller begav vi os op på gletscheren. Turen kostede Can $ 29 per voksen og varede ca. 2 timer fra informationscenteret. Det var en stor oplevelse at prøve at komme ud på gletscheren at stå, lidt ubehageligt også, da det øverste lag is smeltede i solskinnet. Men at stå derude og virkelig føle sig som en lille myre, imellem den store natur, var imponerende.

 

 

Bjerglandskab, Icefield Parkway, Alberta

Bjerglandskab, Icefield Parkway, Alberta

Svend, Athabasca Gletscher, Alberta

Svend, Athabasca Gletscher, Alberta

 

Fra Gletscheren gik turen videre af Icefield Highway, vi stopede blandt andet ved både nogle imponerende flotte Bighorn får og en meget flot bjergged. Derefter gik turen til et stop ved Athabasca vandfaldet. Det var utrolig flot, selv med den lille smule vand der var på det tidspunkt. Til sidst kørte vi op til Jasper Tramway, hvorfra vi tog svævebanen op til toppen af Mount Whistler. Det er Canadas højeste og længste svævebane, den stiger omkring 1000 meter på 7 minutter. Fra toppen havde vi en fantastisk udsigt i det klare vejr. Derfra kørte vi til Whistlers camp for foden af bjerget, hvor vi overnattede.

Dyr set denne dag:

1 Grizzly, 1 hare, 1 ræv, 1 Elk, 5 Bighorn får, 1 Caribou, 1 Bald eagle, 4 bjerggeder,

Dome Gletscher set fra Athabasca, Alberta

Dome Gletscher set fra Athabasca, Alberta

Athabasca falls, Icefield Parkway, Alberta

Athabasca falls, Icefield Parkway, Alberta

Icefield Parkway, Alberta

Icefield Parkway, Alberta

 

 

Athabasca falls, Icefield Parkway, Alberta

Athabasca falls, Icefield Parkway, Alberta

 

Bighorn sheep, Icefield Parkway, Alberta

Bighorn får, Icefield Parkway, Alberta

 

Smukt

 

Svend, Icefield Parkway, Alberta

Svend, Icefield Parkway, Alberta

 

Icefield Parkway, Alberta

Icefield Parkway, Sunwapta pass, Alberta

Natasha og jeg, Athabasca Gletscher, Alberta

Natasha og jeg, Athabasca Gletscher, Alberta

 

Mountain goat, Icefield Parkway, Alberta

Mountain goat, Icefield Parkway, Alberta

  Tilbage                Hjem                 Næste del