Guatemala - Costa Rica

December 2001 - Januar 2002

Pige på mors ryg morgenmarked i Antigua, Guatemala

Pige på mors ryg, morgenmarkedet i Antigua, Guatemala

Denne rejse er lidt af en pionér rejse for mig, da det er den første rejse uden for Europa, sammen med Natasha min lille datter og hendes far, Svend. Natasha var 13 måneder på afrejsetidspunktet. Rejsen blev planlagt så at der ikke ville være meget lange busture, og heller ingen vandreture, da der skulle tages hensyn til hende. I starten var det planen at vi også skulle til Honduras, men droppede det på grund af malariafaren. Natasha var for lille til at man kunne dosere malariatabletterne  til hende. Udover os 3 var mine forældre også med, som jeg havde været i Guatemala med før, (se La Ruta Maya et andet sted på denne hjemmeside). Jeg havde selv planlagt ruten og med stor hjælp fra Hannibal tours i Århus, fik vi også flybilletterne på plads.

 

Natasha og Svend i Antigua

Natasha og Svend på Parque Central, Antigua, Guatemala

Turen startede juleaftensmorgen i en halvvejs snestorm med afgang fra Billund lufthavn, derfra fløj vi via London til Miami hvor vi skulle fejre juleaften. Der var en masse ekstra kontroller p.g.a terroraktionerne i USA. Og dagen før var der blevet fundet sprængstoffer i skoene på en passager fra Paris til Miami. Så lidt nervøse var vi da. I London blev alle asiatiske passagerer  kropsvisiteret ved afgangsgaten. Flyvningen over Atlanten foregik dog helt uden drama. Vi ankom ved 18.00 tiden, og fik en taxa ud til vores Hotel Beach plaze i Miami Beach, som vi havde bestilt hjemmefra. Derefter gik vi ned på Ocean Drive i 25 graders varme, og spiste julemiddag på en fortovs restaurant. Menuen bestod af kæmperejer i pasta og tun bøffer. Så en lidt anderledes julemiddag. Næste morgen skulle vi være tilbage i lufthavnen 4 timer før afgang, igen p.g.a de mange ekstra kontroller. Så efter at være blevet godt snydt af taxi chaufføren, som vi troede var den vi allerede aften i forvejen havde bestilt og betalt for, ankom vi kl. 7 til afgangshallen.

Så vi kom igennem alle de mange kontroller, vi skulle flyve videre med American Airlines som vi var lidt bekymret for. Selv vores sko blev taget af og scannet. p.g.a.  episoden 2 dage før. Ved metaldetektoren oplevede vi så den første af mange episoder, af folks næsten overdrevne reaktion på Natasha. Hun fik på hele turen folk til komme med "ih og åh". Vi kunne forstå de lokale fra Mellemamerika, men hvorfor at hun var speciel for amerikanere og andre europærer, kunne vi ikke forstå. Tilbage til metaldetektoren, der stod 2 militærmænd med maskingeværer og så barske ud, men da de så Natasha glemte de alt om hvorfor de stod der, og gik på knæ og "dikke dikke". Vi stod og vidste ikke helt hvordan vi skulle tackle situationen.

Vi kom til Guatemala City uden nogle problemer. Her fik vi en taxi til at køre os til Antigua. Vi måtte betale for benzinen undervejs, da vores chauffør ikke havde penge til at betale med. Efter 1 times kørsel ankom vi til Antigua.

Natasha med veninde i Antigua

Natasha med veninde i Antigua

Antigua er den bedst bevarede koloniby i Latinamerika, og er utrolig godt beliggende i en dal for fødderne af flere vulkaner, hvor den ene, Volcan Agua (3766m), rager højt op over byen, et imponerende syn. Vi kørte til hotel Casa de Santa Lucia no. 3, hvor vi havde boet sidste gang og håbede at der var plads, hvilket der var. Det er et lille billigt hotel, $14 for et dobbeltværelse med bad. Man skal banke på fordøren, for at blive lukket ind. Når man så bor der, får man en nøgle til fordøren, så man selv kan lukke sig ind..

Natasha i handel med indianerpige, Antigua

Natasha i handel med indianerpige, Antigua

Resten af dagen gik så med at udforske Antigua, og Natasha fik da også handlet lidt, som det ses på billedet. Det var en lidt modvillig jævnaldrende indianerpige, der gav hende byttepenge tilbage. Om aftenen spiste vi på endnu et stamsted, den italienske restaurant Da Vinci, som er en af de mest romantiske restauranter jeg har været på. Vi var dog meget trætte efter alt vores rejsen og tidsforskel, og tænkte kun på at komme hjem og sove.

De næste 2 dage tilbragte vi så i denne dejlige by, hvor vi så de forskellige kirker, som er mere eller mindre beskadigede af jordskælv. Nogle er stadig i ruiner, mens andre er meget restaurerede. Bare det at sidde på Parque Central og se på dagligdagen og de mange forskellige mennesker er hele turen værd.

 

En morgen stod vi så tidligt op og gik ned på morgenmarkedet, ved busstationen. Der kommer alle bjergbønderne ind med deres blomster, frugt og grønt, for at sælge det . Det er et virvar af flotte farver, indianere, børn og de få turister der kommer op på den tid af morgenen. Det dejlige ved dette marked er, at man næsten kan have det for sig selv. Når man så har en lille pige med som Natasha, får man en helt anden modtagelse en ellers. Det gav os også bedre mulighed for at tage nogle fantastiske billeder.

 

Baby i kasse på morgenmarked i Antigua

Baby i kasse på morgenmarkedet i Antigua

Mor med sin baby, morgenmarkedet i Antigua

Mor med sin baby, morgenmarkedet i Antigua

En anden sjov episode vi oplevede i Antigua, var en aften vi var på vej ud for at spise, mødte vi et New Zealandsk par, som vi kender fra en tidligere tur i Sydamerika. Vi vidste ikke at de skulle være der, så det var en hyggelig overraskelse. 

Vi bestilte en Shuttle bus, til at køre os til Panajachel, det kostede $ 10 pr. person. Natasha kørte selvfølgelig gratis. Næste morgen kom vores chauffør klokken 6. Vi var så heldige at der kun var os der skulle med, så vi havde masser af plads. Vores chauffør var en herlig gut, men lidt nervepirrende, når han havde mere travlt med at lege med Natasha igennem bakspejlet.

Turen til Panajachel tager cirka 3 timer i en shuttle bus, og er en meget smuk tur, med en masser af vulkaner undervejs. Nedkørslen til Panajachel og Lago de Atitlan er helt fantastisk, men ikke for folk med skræk for smalle veje og stejle skrænter. Panajachel ligger ved bredden af Lago de Atitlan, som er en opfyldt nedsunken vulkan sø. Rundt om søen skyder der flere vulkaner op på over 3000 meters højde. Et imponerende syn. Panajachel er en rigtig Gringo by, der lever af turisme. Vores chauffør kendte et godt billigt hotel med udsigt til søen fra taget. Hotellet hedder Hospedaje Contemporaneo og kostede $15, det er et familiedrevet hotel. Moderen og børnene overtog næsten Natasha fra vi kom ind af døren.

Grøntsagshandler på morgenmarked i Antigua

Grøntsagshandler på morgenmarkedet i Antigua

Solnedgang over Lago de Atitlan

Solnedgang over Lago de Atitlan

Pige i San Pedro ved Lago de Atitlan

Pige i San Pedro ved Lago de Atitlan

I San Antonio Palopó blev jeg ombord med Natasha imens de andre gik op i landsbyen. Der kom hurtigt nogle kvinder og børn ned til os ved båden. Natasha gjorde som sædvanlig opsigt. Vi havde hjemmefra medbragt en masse klik kuglepenne, og de gjorde også her lykke blandt de fremmødte drenge. De stillede sig fint op til billedet, her ved siden af. 

Vi havde kun en overnatning i Panajachel på grund af tidsplanen. Så den første dag gik vi rundt i byen og spiste på en lille hyggelig restaurant nede ved søbredden. Næste morgen, det også var Svends fødselsdag, tog vi så på en sejltur søen rundt, med stop i 3 landsbyer. Første stop var i San Pedro, en lille by for foden af den 3000 meter høje San Pedro vulkan. Byen ligger op ad en meget stejl bakke, nede fra søen. Oppe midt i byen ligger der et lille marked med alt til det daglige forbrug. Derfra sejlede vi over til Santiago Atitlan en lidt større by, som er blevet til en helt turistfælde, man bliver overfaldet af børn og kvinder der vil sælge souvenirs lige fra man står af båden. Sidste stop på turen er i San Antonio Palopó

Drenge fra San Antonio Palopó, Atitlan

Drenge fra San Antonio Palopó, Lago de Atitlan

Da vi kom tilbage til Panajachel, tog vi med en shuttle bus op til Chichicastenango. Vejen derop er meget bjergrig. Da vi skulle op af de sidste hårnålesving, kunne vores bus ikke trække os op ad den stejle stigning, så det endte med at Svend og min far måtte ud at skubbe. Der var en amerikansk dame med ombord, og hun troede virkelig at hun skulle dø ved at vi ville køre ud over skrænten. Hun mente bagefter at Svend og min far havde reddet hendes liv. Da vi så kom op til vores hotel Posada El Arco, havde værten misforstået vores bestilling af værelser, og havde kun et værelse tilbage, men vi kunne så få en ekstra seng ind. Det var fint nok da der var en dobbelt og en enkelt i forvejen. Det skulle vi så betale US$ 25 for, så det var jo billigt. Derefter gik vi ud i byen, for at opleve den inden markedet næste morgen. Chichicastenango har det mest berømte indianer marked i Guatemala, og vi kunne da også næste dag se, at der var mange flere turister end da vi var her nogle år tidligere. Det er lidt synd, da det ikke er alle der mener at indianerne også er mennesker og har følelser, men bare stikker deres kameraer op i ansigterne på dem. Men markedet er nu stadig en fantastisk oplevelse, og man kan lave nogle gode indkøb der.

 Hotel Posada el Arco

Hotel Posada el Arco

Lilje sælger i Chichicastenango

Lilje sælger i Chichicastenango 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blomstersælger i Chichicastenango

Blomstersælger i Chichicastenango

Derefter fik vi vores frokost, inden at vi skulle kører tilbage til Antigua en tur på 3 - 4 timer

Næste dag stod tidlig op og brugte formiddagen på at vandre rundt på markedet, og fik da også købt nogle traditionelle tekstiler, og en masse små dukker, af pigerne der gik rundt og solgte dem for ingen penge. De fik så også nogle af vores kuglepenne med i købet.

Ingrid, som sælger dukker i Chichicastenango

Ingrid, som sælger dukker i Chichicastenango

Indianere der skal med Chicken bussen, Chichicastenango

Indianere der skal med Chicken bussen, Chichicastenango

Der findes efter min mening ikke nogle bedre motiver, end de fantastiske flotte maya indianere.

Gadebillede i Chichicastenango

Gadebillede i Chichicastenango

Vi var i Antigua indtil næste dag, hvor vi kørte tilbage til Guatemala City lufthavn, med vores hyggelige chauffør fra forleden dag. Her skulle vi så flyve til Flores, oppe i regnskoven. Det er nytårsaften og vi skulle derop og fejre nytår. Flyet var et lille 12 personers propelfly. Da vi fløj op over bjergene omkring Guatemala City, blev det et forfærdeligt tordenvejr. Det var lidt uhyggelig at side i dette lille fly og have lynene kredsene rundt om os. Vi ankom dog til Flores i god behold, og kom ind på vores hotel El Petén, vores hjem de næste 4 nætter.

Solnedgang over Lago de Petén Itzá

Solnedgang over Lago de Petén Itzá

Hotel El Petén er et utrolig lækkert hotel. Vi betalte US$ 35 for nogle store flotte værelser med egen altan med udsigt over Lago de Petén Itzá. Nytårsmiddagen blev indtaget i hotellets have lige ved søen, i 30 graders varme. Nytårskrudtet blev skudt af mest inde i Santa Elena, nabobyen ind på fastlandet. Efter maden sad vi på vores altan og nød nogle Corona'er. Jeg må indrømme at vi var så trætte at vi ikke kunne holde os vågne til midnat, så vi fik en anderledes nytårsaften. Næste dag gik med afslapning og solbadning i hotellets have, og en lille rundtur på Flores, vi fik også bestilt transport til Tikal nationalparken som vi skulle besøge dagen efter.

Tikal er et "must" for et besøg i Guatemala, det er de største og flotteste maya ruiner i hele maya riget (efter min mening), alene beliggenheden midt inde i regnskoven og mystikken når dyrene vågner ved solopgang, er fantastisk. Det giver kuldegysninger at sidde på toppen af tempel 2 og høre de første brøleaber, afgive deres løveagtige brøl, samt se de første papegøjer flyve over plaza'en. Hvis man virkelig vil opleve Tikal, skal man sørge for at være der inden de store turistbusser kommer, med store grupper af turister med guide.

Tempel 1, great Plaza, Tikal nationalpark

Tempel 1, great Plaza, Tikal nationalpark

Næsebjørn i Tikal

Næsebjørn i Tikal

Næste dag gik vi over til Santa Elena for at veksle penge, da der ikke er  banker på Flores. Santa Elena er en total modsætning af Flores, det er en af de mest grimme byer jeg har set. Men en tur igennem markedet er alligevel en tur værd. På vej tilbage til Flores, tog vi en sejltur på Lago de Petén Itzá med en af de små motorbåde. 

Frokost med bedstefar i Tikal

Frokost med bedstefar i Tikal

Dejligt med "barnepiger" med på turen.

Natasha med bedstemor/far på Lago de Petén Itzá

Natasha med bedstemor/far på Lago de Petén Itzá

"Min" jaguar i zooén ved Lago de Petén Itzá

"Min" jaguar i zoo'en ved Lago de Petén Itzá

Vi sejlede ud til den lille zoologiske have som ligger ved søen og på en lille ø. Vi var der også på vores første tur til Guatemala, og jeg glædede mig til at møde en gammel bekendt. Første gang vi var der, fik jeg lov til at håndfodre deres han jaguar. Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Han boede dengang i et usselt lille bur. Da vi kom derhen var han væk, og der gik istedet nogle fugle, så jeg blev meget ked af det, og troede at han var død. Men det viste sig så at de havde udvidet zoo'en betydeligt. De havde på en kæmpe bjergskråning skabt et original junglemiljø, og i en af indhegningerne gik min ven så, med sin mage. Det lettede mit hjerte, at se hvor godt han havde fået det. Det kunne ikke blive bedre under zoo forhold. 

Næste dag var det så afsked med Guatemala, vi skulle flyve via Guatemala City til San José i Costa Rica. Flyveturen startede "fint" med en nødopbremsning på startbanen. Tilbage til afgangshallen, hvor kaptajnen måtte ud til den ene motor og hælde olie på. Så af sted igen, denne gang uden problemer, dog røg motoren lidt! Et kort skift i Guatemala City, og videre med næste fly til San José. Vi ankom til San José ved 21.00 tiden, samtidig med en del andre fly, så det gav lange køer ved immigrationen. Da vi endelig kunne hente vores bagage, var der ikke noget, og folkene ved Groupo Taco's skranke var taget hjem. Meget dårligt når de lige havde en fly ankomst, så det endte med at vi måtte tage ind til vores hotel uden bagage. 

Hotel El Petén, Flores

Hotel El Petén, Flores

Videre til næste del af turen - Costa Rica

Hjem     Tilbage      Til toppen