Guatemala - Costa Rica

Pige på mors ryg, morgenmarkedet i Antigua, Guatemala

Denne rejse er lidt af en pionér rejse for mig, da det er den første rejse uden for Europa, sammen med Natasha min lille datter og hendes far, Svend. Natasha var 13 måneder på afrejsetidspunktet. Rejsen blev planlagt så at der ikke ville være meget lange busture, og heller ingen vandreture, da der skulle tages hensyn til hende. I starten var det planen at vi også skulle til Honduras, men droppede det på grund af malariafaren. Natasha var for lille til at man kunne dosere malariatabletterne  til hende. Udover os 3 var mine forældre også med, som jeg havde været i Guatemala med før, (se La Ruta Maya et andet sted på denne hjemmeside). Jeg havde selv planlagt ruten og med stor hjælp fra Hannibal tours i Århus, fik vi også flybilletterne på plads.

Natasha og Svend på Parque Central, Antigua, Guatemala

Turen startede juleaftensmorgen i en halvvejs snestorm med afgang fra Billund lufthavn, derfra fløj vi via London til Miami hvor vi skulle fejre juleaften. Der var en masse ekstra kontroller p.g.a terroraktionerne i USA. Og dagen før var der blevet fundet sprængstoffer i skoene på en passager fra Paris til Miami. Så lidt nervøse var vi da. I London blev alle asiatiske passagerer  kropsvisiteret ved afgangsgaten. Flyvningen over Atlanten foregik dog helt uden drama. Vi ankom ved 18.00 tiden, og fik en taxa ud til vores Hotel Beach plaze i Miami Beach, som vi havde bestilt hjemmefra. Derefter gik vi ned på Ocean Drive i 25 graders varme, og spiste julemiddag på en fortovs restaurant. Menuen bestod af kæmperejer i pasta og tun bøffer. Så en lidt anderledes julemiddag. Næste morgen skulle vi være tilbage i lufthavnen 4 timer før afgang, igen p.g.a de mange ekstra kontroller. Så efter at være blevet godt snydt af taxi chaufføren, som vi troede var den vi allerede aften i forvejen havde bestilt og betalt for, ankom vi kl. 7 til afgangshallen.

Så vi kom igennem alle de mange kontroller, vi skulle flyve videre med American Airlines som vi var lidt bekymret for. Selv vores sko blev taget af og scannet. p.g.a.  episoden 2 dage før. Ved metaldetektoren oplevede vi så den første af mange episoder, af folks næsten overdrevne reaktion på Natasha. Hun fik på hele turen folk til komme med "ih og åh". Vi kunne forstå de lokale fra Mellemamerika, men hvorfor at hun var speciel for amerikanere og andre europærer, kunne vi ikke forstå. Tilbage til metaldetektoren, der stod 2 militærmænd med maskingeværer og så barske ud, men da de så Natasha glemte de alt om hvorfor de stod der, og gik på knæ og "dikke dikke". Vi stod og vidste ikke helt hvordan vi skulle tackle situationen.

Antigua er den bedst bevarede koloniby i Latinamerika, og er utrolig godt beliggende i en dal for fødderne af flere vulkaner, hvor den ene, Volcan Agua (3766m), rager højt op over byen, et imponerende syn. Vi kørte til hotel Casa de Santa Lucia no. 3, hvor vi havde boet sidste gang og håbede at der var plads, hvilket der var. Det er et lille billigt hotel, $14 for et dobbeltværelse med bad. Man skal banke på fordøren, for at blive lukket ind. Når man så bor der, får man en nøgle til fordøren, så man selv kan lukke sig ind..

Natasha i handel med indianerpige, Antigua

Resten af dagen gik så med at udforske Antigua, og Natasha fik da også handlet lidt, som det ses på billedet. Det var en lidt modvillig jævnaldrende indianerpige, der gav hende byttepenge tilbage. Om aftenen spiste vi på endnu et stamsted, den italienske restaurant Da Vinci, som er en af de mest romantiske restauranter jeg har været på. Vi var dog meget trætte efter alt vores rejsen og tidsforskel, og tænkte kun på at komme hjem og sove.

De næste 2 dage tilbragte vi så i denne dejlige by, hvor vi så de forskellige kirker, som er mere eller mindre beskadigede af jordskælv. Nogle er stadig i ruiner, mens andre er meget restaurerede. Bare det at sidde på Parque Central og se på dagligdagen og de mange forskellige mennesker er hele turen værd.

Baby i kasse på morgenmarkedet i Antigua

En anden sjov episode vi oplevede i Antigua, var en aften vi var på vej ud for at spise, mødte vi et New Zealandsk par, som vi kender fra en tidligere tur i Sydamerika. Vi vidste ikke at de skulle være der, så det var en hyggelig overraskelse. 

Pige i San Pedro ved Lago de Atitlan

Vi havde kun en overnatning i Panajachel på grund af tidsplanen. Så den første dag gik vi rundt i byen og spiste på en lille hyggelig restaurant nede ved søbredden. Næste morgen, det også var Svends fødselsdag, tog vi så på en sejltur søen rundt, med stop i 3 landsbyer. Første stop var i San Pedro, en lille by for foden af den 3000 meter høje San Pedro vulkan. Byen ligger op ad en meget stejl bakke, nede fra søen. Oppe midt i byen ligger der et lille marked med alt til det daglige forbrug. Derfra sejlede vi over til Santiago Atitlan en lidt større by, som er blevet til en helt turistfælde, man bliver overfaldet af børn og kvinder der vil sælge souvenirs lige fra man står af båden. Sidste stop på turen er i San Antonio Palopó

Da vi kom tilbage til Panajachel, tog vi med en shuttle bus op til Chichicastenango. Vejen derop er meget bjergrig. Da vi skulle op af de sidste hårnålesving, kunne vores bus ikke trække os op ad den stejle stigning, så det endte med at Svend og min far måtte ud at skubbe. Der var en amerikansk dame med ombord, og hun troede virkelig at hun skulle dø ved at vi ville køre ud over skrænten. Hun mente bagefter at Svend og min far havde reddet hendes liv. Da vi så kom op til vores hotel Posada El Arco, havde værten misforstået vores bestilling af værelser, og havde kun et værelse tilbage, men vi kunne så få en ekstra seng ind. Det var fint nok da der var en dobbelt og en enkelt i forvejen. Det skulle vi så betale US$ 25 for, så det var jo billigt. Derefter gik vi ud i byen, for at opleve den inden markedet næste morgen. Chichicastenango har det mest berømte indianer marked i Guatemala, og vi kunne da også næste dag se, at der var mange flere turister end da vi var her nogle år tidligere. Det er lidt synd, da det ikke er alle der mener at indianerne også er mennesker og har følelser, men bare stikker deres kameraer op i ansigterne på dem. Men markedet er nu stadig en fantastisk oplevelse, og man kan lave nogle gode indkøb der.

 

Hotel Posada el Arco

Lilje sælger i Chichicastenango 

Blomstersælger i Chichicastenango

Næste dag stod tidlig op og brugte formiddagen på at vandre rundt på markedet, og fik da også købt nogle traditionelle tekstiler, og en masse små dukker, af pigerne der gik rundt og solgte dem for ingen penge. De fik så også nogle af vores kuglepenne med i købet.

Vi var i Antigua indtil næste dag, hvor vi kørte tilbage til Guatemala City lufthavn, med vores hyggelige chauffør fra forleden dag. Her skulle vi så flyve til Flores, oppe i regnskoven. Det er nytårsaften og vi skulle derop og fejre nytår. Flyet var et lille 12 personers propelfly. Da vi fløj op over bjergene omkring Guatemala City, blev det et forfærdeligt tordenvejr. Det var lidt uhyggelig at side i dette lille fly og have lynene kredsene rundt om os. Vi ankom dog til Flores i god behold, og kom ind på vores hotel El Petén, vores hjem de næste 4 nætter.

Næste dag gik vi over til Santa Elena for at veksle penge, da der ikke er  banker på Flores. Santa Elena er en total modsætning af Flores, det er en af de mest grimme byer jeg har set. Men en tur igennem markedet er alligevel en tur værd. På vej tilbage til Flores, tog vi en sejltur på Lago de Petén Itzá med en af de små motorbåde.