Rio - Lima

2 måneder i 1996 -97

Brasilien - Paraguay - Argentina - Bolivia - Peru

Denne min anden tur til Sydamerika, var med det engelske selskab Journey Latin America. Det er en tur hvor man har en engelsk guide, som sørger for transport og logi, og også nogle ture undervejs. Man bruger så lokale transport midler og små mellemklasse hoteller. Med på denne tur havde jeg også mine forældre og ud over os var der ca. 15 andre fra Europa, Australien og New Zealand. En god måde at komme rundt på i Latinamerika, hvis man ikke kan tale spansk eller har lyst til at rejse i en gruppe. Men det skal siges at det kan gøres meget billiger selv, hvis man har modet på det. Vi betalte ca. 53.000kr. for turen og flybilletter, for 3 personer, derudover kommer så mad og lommepenge. Jeg vil da også på min næste eventuelle tur derned, rejse på egen hånd.

Foz de Iguacu

Udsigt over Copacabana fra Sukkertoppen

Vi fløj via Frankfurt med Lufthansa til Rio de Janeiro en uges tid før jul i 1996. Der boede vi så på hotel Astoria i Copacabana. Vi ankom et par dage før turen skulle starte, og valgte at udforske Rio på egen hånd. Rio er en kontrasters by. Med en af de smukkeste beliggenheder i verden, og noget af den fattigste slum man kan tænke sig, og noget af den rigeste beboelser også. Jeg elsker dog Rio på godt og ondt. Jeg syntes det er en af disse magiske steder, hvor man næsten lever i en drømmeverden.

Vi besøgte så de berømte steder. Sukkertoppen med sin flotte udsigt ud over byen. Og Corcovado med sin prægtige Kristus figur der vogter ud over Rio. Man bliver helt religiøs af at være der. Vi var også oppe i den gamle bydel Santa Teresa, hvoe man kører med en gammel sporvogn op af stejle gader. Fra toppen har man udsigt ind over nogle af Rio's Favelaer, (slumkvarterer) Vi tog også bussen ud til Barra Da Tijuca, stranden hvor jeg på min første tur herned sprang med hangglider.

Kristus på Corcovado bjerget, Rio de Janeiro

Samba show i Rio de Janeiro

Vi var også på en Rio by night tur, hvor vi var først inde på et churrascaria, en restaurant hvor man spiser en masse kød på spyd og kun lidt tilbehør til. Bagefter var vi så til et sambashow. Det var utrolig flot, med alle de forskellige kostymer, men selvfølgelig ingen sammenligning med det rigtige karneval.

Sammen med vores gruppe, besøgte vi også Rios botaniske have , som er et flot og stille sted at slappe lidt af.

Efter en lille uge i Rio, og efter at have mødt gruppen vi skulle rejse sammen med, tog vi bussen ned til koloni byen Paraty. Turen fra Rio til Paraty som jeg har kørt på begge mine ture til Brasilien, er en af de flotteste i verden. Kombinationen af de grønne lave bjerge, med veje der snor sig langs kysten og det turkis blå hav, med en masse små øer er fantastisk flot. I Paraty boede vi på et charmerende lille hotel, det hed hotel Solar de Geranios. Hele byen er bare så dejlig og omgivelserne er utrolig flotte. Og så laver de nogle af de bedste Caiparinja'er der. Det er den brasilianske national drik, som smager fantastisk, men som også er farlig, da man ikke opdager effekten af alkoholen før det er for sent.

Koloni byen Paraty

Foz de Iguacu

Efter 2 dejlige dage i Paraty, tog vi den lange bus tur via San Paulo, til Foz de Iguacu. En tur der tog det meste af en dag. I Foz boede vi på et hotel som lå lige ved busstationen uden for byen. Næste dag tog vi ud til vandfaldene, først på den brasilianske side. Før vi kom til vandfaldene kørte vi ned igennem regnskoven til floden. Herfra kunne man komme med store speedbåde op under vandfaldene. Det er et fantastisk syn når man ser vandfaldene første gang fra flodhøjden, og opleve de utrolige kræfter vandmasserne har.

Efter sejlturen kørte vi videre op til hotel das Cataratas, hvorfra man kan gå langs floden, højt oppe af nogle skrænter, på nogle stier, med flot udsigt ud over de kæmpe vandfald. Efter et par timer på den brasilianske side, krydsede vi grænsen ind til Argentina, hvorfra man kommer meget tættere på vandfaldene. Her kan man også svømme i nogen af de naturlige pools. Her er der stier op hen over vandmasserne lige før de falder ned i dybet. Mine forældre var også ude ved Djævlens Gab. Stedet hvor den største koncentration af vand falder ned. En øredøvende oplevelse.

Efter disse fantastiske naturoplevelser, drog vi atter videre imod Paraguay og hovedstaden Asuncion. Her skulle vi holde juleaften. Byen i sig selv er ikke særlig interessant, og vi skulle da også kun være der 1 1/2 dag. Juleaften spiste vi inde på et fint hotel, som vist nok havde lukket restauranten, men de ville ikke sige nej til næsten 20 personer. Juledag skulle vi så den lange vej til Salta i Nordargentina. Det var en tur på 30 timer i over 30 graders varme, så det var en lidt anderledes jul.

Mine forældre ved Foz de Iguacu

Gaucho ved Cafayate, Argentina

Da vi ankom til Salta tidlig morgen, havde det regnet hele natten. så hele byen var oversvømmet. Vi gik op i byen og spiste morgenmad i vand til knæerne. Salta er en hyggelig by, med nogle fantastiske gode restauranter, hvis man er til gode bøffer og god rødvin. Ved byen ligger en stor bakke, som man kan tage en svævebane op til. Herfra var der en flot udsigt ud over byen og området. Vi tog en dagstur ud til Cafayate, hvor vi besøgte en vingård. Her smagte vi på de forskellige vine og så processen af vin fremstilling. Vores lejede minibusser var vi dog ikke så heldig med. Det halve af dagen gik med at få reparerede diverse ting på den. Til sidst tog vi en offentlig bus hjem.

Fra Salta var det så tid til at drage op i bjergene i Bolivia. Vi tog bussen op til grænsebyen La Quiaca, og efter en masse formaliteter gik vi over grænsen ind i Villazon og Bolivia. Her føler man sig rigtig sat 100 år tilbage i tiden, det er som at være i en western film at være i byen. Ellers er der ikke noget specielt over byen, bare et transport sted til næste stop. Villazon ligger i 3400 meters højde og er lidt en omvæltning når man kommer nede fra Argentina. Min far fik da også højdesyge her, men det var heldigvis over igen næste dag .

Dreng på plaza'en i Villazon, Bolivia

Børn på plaza'en i Villazon, Bolivia

Næste dag gik turen hen over bjergene til Tarija. Det foregik på ladet af en pick up truck. Så her bumlede vi af sted det meste af en dag, på de snoede grusveje i det golde bjerglandskab. Indtil vi begyndte nedkørslen til Tarija, som ligger i 1800 meters højde. Her skulle vi så fejre nytår. Det foregik ude i en slags åben hal, med kun os som turister. Her dansede vi så de lokale danse og smagte de lokale drinks og nogle fik også tygget noget kokablade, som giver en svag stimulerende effekt. Men som er ganske lovlig i Andesbjergene.

Bjergvej og altiplano, imellem Villazon og Tarija

Motorproblemer på altiplanoet

Nytårsdag gik turen så videre af nogle meget dårlige bjergveje, til Potosi som vi først ankom i næste morgen, efter at havde kørt det halve af natten med en smadret forrude. Plus at en af de broer vi skulle krydse, var styrtet i floden nedenunder, så der skulle vi krydse floden på nogle smalle brædder.

Potosi er verdens højst beliggende by, som ligger 4000 meter over havet. Så det er med nogen pusten at man går rundt i byen. Her var der udflugt ned til de sølvminer som engang gjorde byen rig. Minearbejderne her arbejder under noget af de værste forhold man kan tænke sig. Jeg har ikke i nogen af mine 2 besøg i Potosi været nede i minerne, da jeg ikke er så glad for minegange. Min far var der nede, og fortalte om de chokerende forhold. Med sig medbragte de kokablade og dynamit i gave til minearbejderne.

Mor og barn på Tarabuco marked

Fra Potosi gik turen videre til Sucre, den officielle hovedstad i Bolivia, hvor La Paz er den handelsmæssige hovedstad. Sucre er en hyggelig by, der ligger i 2800 meters højde. Her er en dejlig plaza, med restauranter og et stort marked. Fra Sucre kørte vi ud til det berømte søndagsmarked i Tarabuco. Det er et af de flotteste indianer markeder jeg har set. Indianerne bærer nogle utrolig flotte ponchoer og forskellige hatte, efter om de er gift eller ej, og fra hvilke landsbyer de kommer fra. Her kan man købe nogle flotte indianske vævede tekstiler.

Ældre dame på Tarabuco marked

Garn sælger på Tarabuco marked

Ung pige på Tarabuco marked

Boliviansk cykelstol, Tarabuco

På markedet er der også en masse farverige børn

Piger på vej hjem fra marked, Tarabuco

Tilbage i Sucre, tog vi så flyveren til La Paz. Turen mindede mere om en tur i rutchebane. Der var en masse turbolence i bjergene. Men vi ankom da sikker til La Paz. La Paz ligger i 3600 meters højde, og byen ligger på skrænter, så det er hårdt bare at bevæge sig rundt i byen. Vi boede på samme hotel som under mit første besøg der. Det var Residencia Rosario, som er et skønt sted. her fik jeg sammen med mine forældre, penthouse suiten, som lå øverst oppe. Herfra havde vi en fantastisk udsigt ud over byen. Hotellet ligger godt i forhold til de forskellige markeder i byen. Heksenes marked ligger lige omkring hjørnet. Her kan man købe alle mulige mærkelige ting, blandt andet lamafostre. La Paz er også et godt sted at købe tæpper og andet uld og alpaka produkter.

Chacaltaya, verdens højst beliggende skisportssted

Yes, mit højeste punkt 5500 meter over havet, Chacaltaya

En af dagene tog vi på udflugt til Chacaltaya, som er verdens højst beliggende skisportssted, her kan man stå på ski op i 5200 meters højde, og bjerget er ca. 5500 meter højt. Jeg kan sige at bare med min normale kondi, er det utrolig hårdt at nå toppen. Hvert skridt gør ondt og man hiver efter vejret. Min mor som ikke er så godt gående blev ved cafeteriet ved parkeringspladsen, og hun havde problemer med bare at holde liv i cigaretterne, på grund af den tynde luft.

Fra La Paz gik turen videre til Puno i Peru. Efter formaliteterne ved grænsen og en færgetur over Titicaca ankommer man til Puno. Puno er en stor by ved bredden af Titicaca søen, verdens højst beliggende navigable sø. Puno ligger i 3855 meters højde. Herfra tog vi på tur ud til Uros øen, en flydende siv ø, på Titicaca søen. Her er alt bygget i siv, øen, husene og selv bådene. Øerne er meget turistet, man bliver jagtet af børnene, som tigger slik og kuglepenne.

Mor, far, Caroline, Joe og Mike på sivbåd, Titicaca

Pige på Uros island, Titicaca, Peru

Ellers er der også Amantani og Taquile øerne i den anden ende af søen, som er et besøg hver, men vi havde desværre ikke tid. I Puno kan det også betale sig at gøre sine indkøb, det er meget billigere her ind i Cusco.

Fra Puno gik turen videre med tog til Cusco, det tog hele dagen at kører hen over sletterne. Det var rart med en forandring fra bus transport. Til aften ankom vi så til Cusco, inkaernes hovedstad. Cusco er en skøn by, jeg er helt vild med den og dens omegn. Her er masse af ting man kan give sig til, og masser af natteliv i byen. Vores favorit er The Cross Keys på Plaza de Armas, hvor de holder nogle gode happy hours. I Peru laver de også de gode Pisco Sour, en drink lavet af pisco brændevin og rå æg. Så man skal ikke tænke på salmonella. Jeg er nu aldrig blevet syg af dem, så er det i hvert fald fulde syg.

Kvinde med sin lama, Sacsayhuaman, Cusco

Sacsayhuaman, Cusco

Fra Cusco findes der et hav af valgmuligheder. Min mor og jeg tog på rafting tur på Urubamba floden ved Ollantaytambo. Det er en sjov oplevelse , men også en våd en. Floden er temmelig vild her og man kommer ud i nogle kategori 3-4 rapids.

I gå afstand fra Cusco, er de flotte ruiner Sacsayhuaman. Her kan man se inkaernes fantastiske byggeevner. Med de kæmpe sten på flere tons, som er sat perfekt sammen.

Kvinder med deres lamaer, Sacsayhuaman, Cusco

Min far på incastien

Og ikke mindst, så er der den 50 km. lange inka sti. Den drog min far og jeg af sted på sammen med andre fra gruppen. En tur på 3 nætters camping og pas på 4200 meters højde. Det er en fantastisk gåtur, med utrolige udsigter. Der ligger så forskellige inka ruiner undervejs, og som rosinen i pølseenden, ligger det fantastiske Machu Picchu. Selv med de hårde strabadser, er det en tur jeg vil gå igen og igen.

I Machu Picchu stod min mor og de andre fra gruppen, som ikke var med på vandreturen og tog imod os. Det var en noget rørt mor jeg havde, da min far kom som den første, løbende ned fra bjerget. Machu Picchu er ubeskrivelig, den har efter min mening den flotteste beliggenhed i verden. Efter at have set ruinerne, overnattede vi i Aguas Calientes. En lille by for foden af bjerget, hvor der er nogle dejlige varme kilder, som er skønt efter sådan en vandretur. Næste dag gik turen retur til Cusco, med bumletoget. Det er simpelthen blandt høns og madsælgere, og man skal være heldig at få en siddeplads. Tilbage i Cusco fløj vi videre til Arequipa, en dejlig by i 2300 meters højde, så her er der lidt varmere. I byen er der et smukt gammelt kloster. Det var de rige pige, som blev nonner her. Klosteret er flot udsmykket og meget velbevaret. Vi havde desværre ikke tid til at besøge Colca Canyon, den dybe kløft som kan besøges på en 2 dages tur fra Arequipa. Jeg var der på min første tur til Peru og så nogle flotte kondorer.

Santa Catalina kloster, Arequipa

Pingviner på Ballestas island, Paracas

Fra Arequipa kørte vi med bus natten over til Nasca. Her ligger de berømte Nasca linier, som kun kan ses fra luften. Det har jeg endnu ikke prøvet, da jeg er bange for de små fly. Mine forældre var oppe at flyve og var meget imponeret. Herfra gik turen videre til Pisco, byen ikke drikken. I Pisco, skulle vi på tur ud til Ballestas island ved Paracas. Ude på øerne er der et reservat for fugle og søløver. Man kommer utrolig tæt på dyrene her og det er en fantastisk oplevelse.

Efter turen til Ballestas island går turen til Lima og slutningen på turen med Journey Latin America. I Lima bor vi ude i Miraflores. Det finere kvarter i byen. Vi boede faktisk kun et par gader fra den japanske ambassade hvor der på det tidspunkt var gidseldrama, det eneste vi bemærkede var nyhederne på CNN. Vi blev så et par dage i Lima, hvorefter vi fløj op til Huanchaco, i det nordlige Peru.

Søløve han på Ballestas island, Paracas

Moché tegninger, Huaca La Esmeralda

Huanchaco er en hyggelig lille fiskerlandsby, hvor der også er en dejlig sandstrand. Her boede vi på Hostal Huanchaco, som er et godt lille hotel. Her boede jeg også på min første tur. Fra Huanchaco tog vi og og så den gamle ChanChan muderby, som er meget anderledes fra inkaruinerne syd på. Vi besøgte også sol og måne pyramiderne og La Esmeralda pyramiden. Sol pyramiden var spændende , fordi at jeg også på min første tur derned besøgte den, og kunne se hvor langt de nu var nået i udgravningerne. Ellers fik vi en lille uge til at gå med at slappe af på stranden og spise dejlige fisk og skaldyr. Så efter ca. 2 måneders rundrejse tværs over dette spændende kontinent, var det tid til at vende snuden hjemad imod Danmark igen.

Tilbage Top Hjem