Sydamerika rundt

Dette min første store tur, var jeg utrolig spændt på. Turen bestilte jeg igennem Topas i Ry. Og turen var med Exodus, et engelsk selskab, som er specialister i overland ture. Turen startede i Bogotá, den colombianske hovedstad. Jeg fløj via London derover og mødtes med 3 andre danske piger i flyveren, der også skulle med på turen. Vi ankom til Bogotá, på halloweens  aften. Så blandet med jetlag og alle de masker, var det en lidt skræmmende affære.

Bjerglandskab sydlige Colombia

I Bogotá er der rigeligt at se på, en masse gamle bygninger og nogle flotte plaza'er. Ved byen ligger det store Monserrate bjerg, som ligger i 3200 meters højde. Der tog vi kabeltoget op i en stor gruppe. Det er sikrest at følges med nogen, både derop og rundt i byen. Monserrate har en fantastisk udsigt, både over byen og i bjergene uden for byen. Oppe på bjerget er der forskellige spisesteder, og forlystelser.

Efter at have mødt vores gruppe og et tilbragt et par dage i Bogotá, blev det tid til for første gang at køre med trucken. Vi skulle køre i Sydamerika i en specialbygget lastbil, med køkken under bilen, som kunne trækkes ud, og specialindrettet inden i. Under sæderne havde vi skabe til vores ejendele. Den første dag vi kørte ud af byen , kom vi ud i det smukke grønne frodige kuperede landskab. Efter et par timers kørsel, camperede vi på en dejlig campingplads med flere svømmebassiner og haven var fyldt med mangotræer, som var modne.

Gruppen på hesteryg ved San Agustin, Colombia

Efter et par dage i San Agustin kørte vi videre til Popayán, ad nogle forfærdelige bjergveje, 100km. tog 7 timer at køre. Popayán er en flot koloni by, med flotte gamle huse. Der boede vi på Hostal del Virrey et dejligt koloni hus. Huset er bygget med en gårdhave inde i midten og har en dejlig atmosfære. Herfra kørte vi videre sydpå, med en overnatning i byen Pasto, som ikke er noget særligt, her boede vi på et meget dårligt hotel, som hed Hotel Manhattan, men det kostede også kun 20 kr..

Fra Pasto kørte vi videre imod grænsen med et stop ved kirken Las Lajas. Kirken har en dramatisk beliggenhed i bunden af en kløft med en bro ud over floden. Det siges, at Jomfru Maria kom til stedet engang og har velsignet det. Folk valfarter hertil for at få udrettet mirakler, som de tror Jomfru Maria udfører. Fra Las Lajas kørte vi til grænsen til Ecuador. Her oplevede vi vores første Sydamerikanske grænseovergang, og så hvilket bureaukrati de har. En masse unødvendige udfyldninger af papirer, med oplysninger der for dem er total uvedkommende.

Las Layas kirke, sydlige Colombia

Tulcán kirkegård, Ecuador

Det tog faktisk flere dage inden jeg så helt klart igen på tæt hold, så ikke noget jeg vil anbefale, med mindre at man stoler 100 % på de mennesker der giver det til en. 

Efter denne specielle oplevelse, skulle vi mødes med resten af gruppen i Baños, vi kørte med en lokal bus dertil. Efter et stykke tid blev vi stoppet af en militærpatrulje. De ledte efter nogle guerillafolk med tatoveringer på den ene skulder. Vi blev alle ledt ud af bussen og stillet op på 2 lange rækker, en med lokale og en med udlændinge. Der skulle vi så vise vores skulder med maskingeværer pegende imod os, en ikke særlig rar oplevelse, da der ikke var nogen af os der rigtig vidste hvad der foregik. Efter et stykke tid og nogle nye grå hår fik vi lov at kører videre. Endnu et par militær stop inden vi nåede Baños, men vi kom da frem med livet i behold. Militæret i Latinamerika kan være mere skræmmende end noget andet, ofte er det helt unge mænd der tror de har en masse magt, ligeså snart de har et våben i hånden.

I Baños havde vi en hviledag efter alle de strabadser, men et smut til de lokale varme kilder blev det da til, og en masse snakken om vores oplevelser henholdsvis vores fra junglen og de andres fra Galapagos. Turen gik videre sydover, nu var vi for alvor ved at være højt oppe i Andesbjergene. Vi kørte i 7 timer til inka ruinerne Ingapirca. Her slog vi lejr, og så de ikke særlig interessante ruiner. Men udsigten derfra var meget imponerende. Området er meget goldt og også meget koldt, fandt vi ud af i teltene om natten. Fra Ingapirca fortsatte vi til Quenca, Ecuadors tredje største by og en af de flotteste med masser af  huse og kirker fra kolonitiden. Vi boede på Hotel Sibiria, og så i TV Spanien slå Danmark 0 -1 i fodbold.

Næste dag stod den på museumsbesøg i henholdsvis Chiclayo og Lambeyeque, hvor de har effekter fra den berømte Sipán udgravning. Videre gik turen til Huanchaco en lille fiskerlandsby nord for Trujillo. Der ankom vi til Hostal Huanchaco, et lækkert lille hotel. Hele byen var uden strøm,  den første dag vi var der , så det blev til aftensmad i stearinlysets skær.

Næste dag kørte vi ud til de imponerende Chimu ruiner, lerstens byen Chan Chan, som stammer helt tilbage fra 1300 tallet. Det er nogle af de mest imponerende ruiner jeg har set. En kæmpe by bygget af ler og mudder, og som er stadigvæk flot med udskæringer efter 700 år. Derefter besøgte vi La Huaca Arco Iris og La Huacas del Sol y de la Luna, også begge disse ruiner er utrolig flotte. Speciel måne- og solpyramiderne, hvor vi så arkæologerne udgrave. Jeg var tilbage hertil på min Sydamerika tur i 1997, der kunne man rigtig se hvor meget de havde fået udgravet.

Søløve og havfugl, Ballestas ørene, Peru

Fra Lima fortsatte vi så sydpå til Paracas halvøen, der camperede vi i en lille fiskerlandsby hvorfra vi næste dag sejlede ud til Ballastas øerne. Disse øer er et dyrereservat, med et væld af dyreliv. Det mest imponerende var de kæmpe søløver som var der i hundredvis af, og et hav af forskellige fuglearter. Efter sejlturen, fortsatte vi til Nasca  berømt for sine store tegninger i ørkenen, som kun kan ses fra luften. Om aftenen var vi inde for at høre et foredrag af Maria Reiches søster. Maria Reiche var en tysk arkæolog som brugte det meste af sit liv på at udforske og udgrave linierne.

Næste formiddag var de fleste oppe at flyve over linierne, men jeg er ikke helt så glad for disse mikroskopiske fly, så jeg blev i lejren. Derefter kørte vi videre med frokoststop ved Chauchilla kirkegården, hvor man i gamle dage lagde de afdøde direkte på jorden i ørkenen. Et lidt makabert sted at spise.

I Arequipa hørte vi for første gang et lokalt band, spille på panfløjte og andre instrumenter fra Andesbjergene. Der var en utrolig dejlig aften på en bar og med et par stykker Pisco Sour for meget. Pisco Sour er den lokale cocktail, lavet af Pisco brændevin, limefrugt og pisket rå æg, det smager utrolig godt.

et fantastisk smukt sted

Overnatning ved varmekilder lige uden for Chivay, hvorfra vi næste morgen vi satte kursen imod Cusco. Det tog 2 dage igennem et meget flot landskab og nogle utrolig dårlige veje at nå dertil.

Trafikmøde set fra cab'en, imellem Chivay og Cusco, Peru

Velankommen til Cusco, som er en af mine favorit byer i verden. Tog vi på en engelsk pub der hedder Cross Keys. Det er en englænder der ejer pubben og er et af de mest populære steder for backpackers at mødes i Cusco. De havde happy hour fra 18.00 til 19.00 med nogle gode Pisco Sour. Senere på aftenen endte vi på diskotek Kamikaze. Hvor jeg uheldigvis forstrakte  mit ene knæ, i en hvis nok for vild dans. Næste dag stod på shopping i Cusco, hvor man kan købe sig fattig i lækre alpaka produkter. Og endnu engang på Cross Keys.

Næste morgen gik turen til Urubamba floden, hvor vi skulle rafte ned af floden. Det var første gang jeg skulle prøve at rafte, og det var utrolig skægt. Efter et par timers rafting kørte vi til Ollentaytambo og videre til starten af Inkastien. Her mødtes vi med vores guider og portere, som skulle hjælpe os på trekket. Den første dag gik vi kun 3 timer til de første ruiner på stien. Men selv 3 timer i dette terræn er hårdt. 

Vores portere på Inkastien

Udsigten er selvfølgelig på hele trekket ubeskrivelig smuk, næste dag begyndte vi opstigningen til Dead Womans Pass, der er 4198 meter. Det er en meget hård tur derop, luften er meget tynd i disse højder og hver trin kan føles som en kilometer. Men det er en fantastisk følelse at nå toppen.

Så gik det atter nedad til vores anden lejr, som lå i bunden af dalen imellem de to Pass. Næste morgen atter opad til næste Pass i 3998 meters højde og videre til flere ruiner langs stien før vi kom til et lille hostel hvor vi sov på gulvet i et stort rum. Næste morgen gik turen videre op til solporten, hvorfra vi fik vores første glimt af de for mig flotteste ruiner og det flotteste landskab man kan drømme om, Macchu Picchu. Fra solporten er den en kort tur ned til selve ruinerne, hvor vi mødtes med de fra gruppen som ikke havde gået Inkastien.

På toppen af Dead Woman's Pass 4198m, Inkastien